Forord
dette er ikke tiltænkt nogle bestemte læsere
eller seere
dette er ikke begyndt med en idé
eller et koncept
dette har ikke et politisk budskab
eller en morale
dette er ikke frembragt med hensigten at
få dig til at føle noget
dette er ikke tegnet på et bevidst
eller ubevidst plan
dette er ikke skabt med hverken løgn
eller sandhed
dette er et produkt af idéer, drømme og en udfordret arbejdsmoral
EFTERSKRIFT
Har altid elsket tegneserie, har især brugt mange timer og penge på Hugo Pratts historier om sømanden Corto Maltese der rejste gennem tid og historie. Det var især Pratts tegninger af stammefolk, afrikanske shamaner og russiske skattejægere der optog mig, og som jeg forelskede mig i og startede hele min interesse for tegneserier.
Da jeg fik bogen “ankomsten” af Shaun Tan forstørrede det virkelig min verden for hvad man kunne med mediet graphic novels. Tror jeg har læst den 100 gange – eller faktisk ikke læst, for hele historien er fortalt uden nogle ord. Kun nogle fantastisk livagtige tegninger.
Derfor har jeg altid haft i baghovedet, at jeg kunne prøve at tegne min egen, men havde ikke haft en grund til faktisk at sætte mig ned og prøve kræfter med det.
Så da Eriksminde-opgaven kom, stod det ret klart for mig at det var det jeg havde lyst til at lave. Men skulle finde på et plot og en historie der var god nok. Min ide om det endelige resultat ændrede sig hele tiden, jeg havde så mange ideer til hvad jeg vil lave og kom til at forveksle min nervøsitet og præstationsangst med idéproces.
Måtte erfare på efterskolen og især med min Eriksminde-opgave, at min tidsoptimisme både er en gave og en forbandelse.
Da jeg kom til det tidspunkt, hvor det stod klart, at jeg måtte begynde på mit reelle arbejde og stoppe med bare at tænke på det, havde jeg stadig ikke en konkret idé, men snarere hundrede tusind små ideer. Så besluttede mig for ikke at have en konkret idé. Folk behøver ikke at forstå det, de må gerne undre sig.
Jeg begyndte at tegne med den indstilling, at jeg faktisk var ligeglad om folk forstod og synes om billederne eller ej. Det her var mit projekt, det vigtige var, at jeg selv var tilfreds med det.
Fandt også hurtigt ud af, at jeg meget bedre kunne lide det skabende nu, end at have alle mulige veltilrettelagt storyboards at forholde mig til. Det gav noget andet at tegne i nuet.