Forord
I min Eriksminde-opgave har jeg valgt at arbejde introspektivt.
Jeg har dykket ned i mine tanker, og frigjort dem fra mit hoved, så jeg kan fremvise dem på et sølvfad, helt rå og ærlige som de er.
Opgaven består af en podcast, som jeg selv har skrevet, indtalt og redigeret, og en blå træboks uden bund hvor jeg indeni har lavet mosaik af spejle og fliser.
Podcasten er sat sammen af små, løst sammenhængende tanker, fra hver uge jeg har gået på Eriksminde. Grunden til at jeg har gjort det er, at jeg har fundet ud af, igennem en længere periode i mit liv, at tankemylder bliver nemmere at håndtere hvis bare man er ærlig, og turde sige hvad man tænker og føler. Derfor har jeg valgt at lave et nærmest terapeutisk produkt, for mig selv i det mindste. Tankerne er understøttet af stemningsmusik, som jeg også selv har lavet ved hjælp af programmet Reaper, som mer det samme program jeg har klippet min podcast sammen med.
Formålet med min opgave er at sætte modtageren ind i mit hoved, og det er symboliseret af den femkantede træboks jeg har lavet og farvet mørkeblå. Spejlene og mosaik-fliserne på indersiden, er limet fast på en hvid baggrund, og gør det muligt at se på sig selv fra mange sider, hvis man stikker hovedet op i boksen, da den hænger fra loftet.
Mit projekt går mest af alt ud på at give mig et sted, jeg kan sige og gøre lige som jeg har lyst, lidt ligesom en legeplads, bare for mine tanker.
Efterskrift
Hele vejen igennem min process har jeg været rimelig afklaret med, hvad grundideen for min opgave skulle være. Midlerne, som jeg vil formidle de ideer med, har ændret sig ret meget derimod.
Weekenden, hvor vi startede på Eriksminde-opgaven, kunne jeg mærke at der var et eller andet helt galt inde i mit hoved, så jeg snakkede med Birgitte, og fik lov til at tage en pause, hvor jeg kunne samle mig selv. Jeg endte med at løbe en tur og tage et bad bagefter. Det satte gang i tankerne, og jeg nåede at finde på hvad næsten hele min opgave skulle handle om, og hvilke ting jeg skulle lave.
I starten var meningen at jeg selv skulle lave et spejl, for at symbolisere at man selv kan lave sit eget syn på sig selv. Det endte med ikke at blive muligt, og heller ikke en god ide.
Den opgave jeg havde sat, var at holde mig selv motiveret til at gøre det samme hver uge, nemlig at sætte mig ned og skrive mine tanker.
I starten gik det selvfølgelig godt. Jeg var motiveret hver uge, og følte at der var masser at skrive ned. Men efterhånden som ugerne skred frem, begyndte jeg at løbe tør for ting. Jeg blev nødt til at sidde i lang tid for at grave helt ned i bunden af mine tanker.
I lang tid var en stor del af min opgave en video af mig i blåt lys, i mange forskellige situationer, hvor jeg plejer at tage mig selv i at tænke for meget over alting. Det skrottede jeg, fordi jeg følte det var unødvendigt for opgaven, som jo handler om hvilke tanker jeg har, og ikke hvor, hvornår og hvorfor jeg har dem.
Så skulle jeg til at tænke igen. Jeg følte ikke det var nok med en podcast, så derfor besluttede jeg mig for at lave boksen med spejle, og efter den beslutning gik jeg i gang med mere motivation end jeg havde haft tidligere.
Det viste sig at være noget kompliceret. Jeg er ikke den bedste til at arbejde med træ, så det var ret problematisk. Men jeg gjorde det til sidst og jeg er ret tilfreds med resultatet, selvom det ikke er de mest perfekte. Imens jeg lavede boksen skulle jeg jo også skrive og optage min podcast. Lige så stille begyndte min hjerne bare at lukke helt ned hver gang jeg satte mig ned for at skrive. Men jeg fik det overstået.
En af de vigtigste ting jeg har lært imens jeg har lavet opgaven, har nok været at blive ved med at bygge videre på mine ideer, og ikke bare skubbe dem væk når jeg finder et problem.