Niels

Forord

Jeg har i min eriksmindeopgave valgt at lave en langbue med pile til. Grunden til det, er fordi jeg i lang tid har været meget interesseret i historie og specielt buen. Jeg har selv en bue i mit sommerhus som jeg elsker at skyde med. Buen du ser er en såkaldt D-formet bue, som var meget populær i vikingetiden og middelalderen. Dette kan du se da formen på buen er formet som et D, med en flad rygside (Det der vender væk fra en selv) og en rund busside (Det der vender ind mod en selv). Buen er lavet af asketræ. Buen er næsten lavet udelukkende med håndkraft. Dette har jeg valgt, da jeg vil komme så tæt på den proces som folkene i sin tid skulle igennem. Pilene er lige så lavet med håndkraft og pilespidserne er lavet af henholdsvis flint, aluminium og træ. 



Efterskrift

Det var faktisk slet ikke meningen, at jeg skulle lave en bue. Min oprindelige idé var faktisk at lave en økse. Jeg fandt desværre ud af efter lidt tid, at det vil være meget svært at lave en økse fra bunden uden de helt rigtige materialer til rådighed. Så gik jeg i tænkeboks og fandt hurtig ud af jeg jeg vil skifte min opgave til at lave en bue i stedet. Idéen kom da jeg var ude i sommerhuset og skyde med bue. Materialerne til buen var heldigvis ikke nær så svære at få fat på som øksen. Jeg følte jeg var klar, da jeg nu havde alle materialerne på plads og havde set multiple youtube-videoer. Så fyldt med gåpåmod går jeg nu igang med at lave buen. Jeg arbejder med buen i noget tid til jeg synes den ser færdig ud. Så prøver jeg at spænde den op og til min store overraskelse knækkede den. Jeg var hurtig til at bestille et stykke træ igen og var nu atter fyldt med en masse gåpåmod. Lang historie kort. Buen ender med at knække og kan ikke rigtig gennemskue hvad der er galt. Så jeg ender med, at bestille et kursus på Sjælland, så jeg kunne lære det på den rigtige måde. Kurset hjalp skam og efter nogle timer havde jeg en lækker langbue. I denne proces lærte jeg, at det er meget bedre lige at bruge nogle få timer på at studere det man skal til at gøre end bare (næsten) uvidende at kaste sig ud i det.