Forord

Jeg elsker at designe og sy tøj, og jeg elsker mine venner og veninder på Eriksminde. Derfor, har jeg, i min Eriksminde opgave, valgt at fusionere disse to ting. Jeg har lavet en bluse fra bunden og re-designet et par bukser, som hver især indeholder symboler på mine tre tætteste veninder på Eriksminde, Arianna, Johanna og Selma. 

Disse skønne tøser har været min inspiration til opgaven. Jeg har først givet hver af dem et af de fire elementer, luft, vand, ild eller jord. I denne process har jeg dykket ned i deres personlighed, og sammenlignet den, med elementerne. Dette var dog ikke helt let, da et menneske og disse naturlige elementer ikke bare sådan kan sættes op på hver sin side af et lighedstegn. 

Jeg kom frem til, at Ariannas element, i mine øjne, er vand, da hun på nogle punkter er en meget rolig person, men kan også være vild og energisk, på samme måde, som vand både kan være utrolig roligt og stå helt stille, men også vildt og bølgende. Johanna er i mine øjne luft. Hun er meget flyvsk, og let i sin personlighed. Selma, hun er klart ild. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men der er bare noget meget indlysende ild-agtigt over hende. 

Da jeg gav pigerne disse elementer fulgte jeg min mavefornemmelse, og lod den guide mig. Jeg fulgte den, selvom den selvom jeg ikke helt kunne forklares, som mavefornemmelser ofte ikke kan. 

Dragen som jeg selv har designet og trykt på blusen er inspireret af Arianna, og hendes element, vand. Den er altså en vanddrage. Da jeg designede symbolerne på mine veninder, huskede jeg mig selv på, at jeg ikke måtte hænge fast i, at det skulle være noget, hvor man kunne hvilken person, eller element, det skulle forestille. Jeg ville bruge personerne og elementerne som inspiration, og følge med, hvor mine tanker derfra ledte mig hen.

Johannas element er luft. Symbolet på hende, er de store, luftige ærmer på blusen. Jeg er ret fascineret af materialet, organza, som ærmerne er lavet af. Jeg synes det giver et smukt, let og anderledes udtryk, i forhold til mange andre typer stof. Det passer perfekt til Johanna, da de samme tillægsord kan bruges til at beskrive hende. Udover, at passe direkte til Johanna, passer materialet også til hendes element, luft. 

Selmas element er ild, og hendes yndlingsfarve er pink. Det er altså indlysende, at de lyserøde flammer på bukserne, skal symbolisere Selma. 



Efterskrift

Da jeg brainstormede og ideudviklede, var jeg omkring mange forskellige ideer. Jeg synes, at det var enormt svært at vælge, da den lille tanke omme i baghovedet, der siger, hvad nu hvis det ikke er den rigtige ide? Hvad nu hvis det ikke bliver godt nok? hvad nu hvis…  Det er ikke fordi, at det er en eller anden brølende tanke, der optager hele hjernen, men snarere en en sagte hvisken. Så sagte, at man ikke kan skrue mere ned for den. Men slukke den helt, det er til gengæld umuligt. 

Denne hvisken har fulgt mig gennem hele processen, selv helt indtil nu, da jeg sidder og skriver denne efterskrift. Jeg kan ikke holde op med at være en lille smule i tvivl om, om det nu er det rigtig jeg laver, eller om jeg skal droppe det hele og lave noget helt andet. 

Sådan har jeg haft det mange gange i løbet af forløbet med denne opgave. I en periode, var jeg faktisk helt opsat på, at jeg måtte lave bukserne om, for de var for kedelige og nemme, jeg var nødt til at lave noget større, federe, mere spændende. 

Selvom jeg har været i tvivl, og lige ved, at smide hele ideen, alle tankerne og tiden brugt på det væk, har jeg ikke gjort det. Jeg har holdt fast i min ide, selvom den ikke er perfekt, og selvom den højst sandsynlig ikke er den rigtige, har jeg holdt fast. Nogle gang i et strammere greb end andre. Nogle gange har den været lige ved at glide ud af hænderne på mig. Det tror jeg ikke, at man kan undgå. 

Ideen er jo ikke perfekt og fuldstændig fejlfri, og det er sikkert heller ikke den helt rigtige ide. Hvis jeg nu havde sat mig ned, og brugt en masse timer på rigtig at tænke tingene igennem, havde jeg nok godt kunne finde på noget bedre. Men havde jeg gjort det, er jeg sikker på, at jeg også ville være i tvivl om, om det nu var det rigtige. Jeg har øvet mig i at tage ideen som den er, og så gøre den til den rigtige ide, idet jeg vælger den. For idet, at jeg vælger ideen, bliver den til den rigtige ide, for det gør jeg den til. 

Derfor, har jeg tvunget mig selv til, at øve mig i, at ignorere tvivlen, når den bliver min fjende. Når den begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt muligt, som i virkeligheden er fine som det er, når den begynder, at hviske lidt for højt, og fylde lidt for meget inde i hovedet. Jeg har dog også haft brug for tvivlen. Uden den, havde min ide slet ikke udviklet sig, til det, den er blevet til. Uden tvivlen havde opgaven slet ikke betydet noget, men vigtigst af alt, er dog, at jeg slet ikke have lært lige så meget af, at lave denne opgave uden tvivlen. Havde jeg aldrig være i tvivl, ville jeg heller ikke have lært at komme igennem de svære perioder, jeg havde ikke lært, at alt ikke er perfekt, jeg havde ikke lært at følge min mavefornemmelse, eller hvor mange tanker der egentlig ligger bag et projekt som dette, og jeg havde ikke lært, at gøre den ide, jeg valgte, til den rigtige.