Simon H A

PARADOXXX

Forord

Jeg har, med udgangspunkt i samfundsforhold, arbejdet med modsætninger og paradokser. Her har jeg undersøgt hvilke problemstillinger vi oplever i samfundet rent moralsk og etisk samt politisk. 

Er det et problem at ateister fejrer religiøse højtider?

Er det problematisk at kristendommen er intolerant, selvom den boltrer sig med sin næstekærlighed?

Eller er dette bare normalen? At vi som mennesker ikke tager holdning til moralske, etiske og politiske problematikker, selvom de som sådan ingen betydning har for vores velvære og hverdag.

Jeg har med min opgave ikke ønsket at fortælle, hvad jeg synes er rigtigt eller forkert, da der med etiske spørgsmål sjældent er et rigtigt eller forkert svar – jeg har derimod ønsket at sætte fokus på problematikkerne, og håber at beskueren selv vil forholde sig til det. 


Ateismen popularitet er indenfor de seneste år steget i vejret, og det er næsten blevet en populær trend at kunne kalde sig ateist, men hvad indebærer det overhovedet hvis man alligevel fejrer jul, tager til påskefrokoster og spiser varme hveder på store bededag?

ateisme | ateˈismə | sb. -n

en livsanskuelse der fornægter eksistensen af en guddommelig magt = gudløshed: ateismen fornægter Guds eksistens

Er det at kalde sig ateist det samme som at være “hygge-kristen”, hvor man deltager så snart det indebærer gaver eller druk? Eller bruger vi bare termet ateist forkert?
Hvad indebærer det overhovedet at være ateist, hvis man alligevel fejrer alle de kristne højtider?

ateisme | ateˈismə |
sb. -n

en livsanskuelse der fornægter eksistensen af en guddommelig magt = gudløshed: ateismen fornægter Guds eksistens
Hvad indebærer det overhovedet at være ateist, hvis man alligevel fejrer alle de kristne højtider?

ateisme | ateˈismə |
sb. -n

en livsanskuelse der fornægter eksistensen af en guddommelig magt = gudløshed: ateismen fornægter Guds eksistens
Hvad indebærer det overhovedet at være ateist, hvis man alligevel fejrer alle de kristne højtider?

ateisme | ateˈismə |
sb. -n

en livsanskuelse der fornægter eksistensen af en guddommelig magt = gudløshed: ateismen fornægter Guds eksistens
Kan det virkeligt passe at vi lever i et (såkaldt) demokrati, hvor alle skal betale til at én familie kan leve i sus og dus?

Kongehusets væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. De modtager deres løn gennem danske statsborgers skattepenge, så de kan leve en tilværelse i luksuriøsitet. Kongehusets medlemmer kan hverken retsforfølges eller straffes, de stemmer heller ikke.

menneskeret
sb. -ten

• en rettighed som alle mennesker har el. bør have

Danmark er et velfungerende demokrati, endda ét af verdens bedste, men alligevel overholder vi ikke alle menneskerettigheder samt udøver statslig forskelsbehandling.

Tænk at man ser det som værende i orden, at en hel nation betaler til én 80-årig kvinde (plus hendes slægtninge). Hun skal fremstå som et forbillede men er både storryger og sofavælger. Skræmmende.
Ifølge Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke, burde jeg ikke blive viet kristent, da det ifølge ham er imod hans forståelse af kristendommen og dens substans – han finder nemlig ingen belæg for at homoseksuelle skal kunne vies på et kristent grundlag.

Min mor er præst, jeg er opvokset med den kristne tro og forståelse af verden, om jeg så tror på det samme som min mor gør eller ej er ligegyldigt, men næstekærligheden har hvert fald sat sig fast og sidder der endnu – det gør den også i vores samfund, da store dele af den civiliseret verden er opbygget omkring næstekærligheden.

Næstekærlighed:
sb. -en

kærlighed til andre mennesker = altruisme: vise næstekærlighed

For mig er kristendommen meget – utroligt meget forskelligt og på mange måder ubegribeligt. Èn af grundstenene, for mig, er næstekærligheden, hvilket heldigvis er blevet en universel tankegang; og ikke kun kristen.

Hvordan kan det at benægte folk sin menneskeret* gå hånd i hånd med at udøve “kærlighed til andre mennesker”?

* = det er en menneskeret at kunne blive gift
Kan man godt udøve næstekærlighed til nogen uden at acceptere dem og deres gøren?

Næstekærlighed:
sb. -en

kærlighed til andre mennesker = altruisme: vise næstekærlighed
Den danske folkekirke er en statskirke. Det vil sige at både muslimer, jøder, buddhister m.m. betaler, gennem deres skattepenge, til folkekirken – ergo de støtter noget de egentligt ikke tror på, men det skal de for det ønsker majoriteten.

Religion og tro er noget af det mest private og personlige. Det omhandler etik, moral, død, liv, eksistens og alt derimellem. Hvorfor støtte noget man grundlæggende er imod eller for den sags skyld tvinge nogen til at betale til en TROsretning?

Hvad bliver det næste? At man skal betale for sine drømme?…

statskirke
sb. -n, -r, -rne en kirke som er en stats officielle kirke, og hvor staten udnævner kirkens tjenestemænd og administrerer dens økonomi.

Går det hånd i hånd med Danmarks trosfrihed?
statskirke
sb. -n, -r, -rne

en kirke som er en stats officielle kirke, og hvor staten udnævner kirkens tjenestemænd og
administrerer dens økonomi.

Hvorfor skal man betale for noget så privat som religion jo er?


Efterskrift

Min allerførste ide var, at fotografere homoseksuelle i forskellige tilbedelsesformer (kirke, moské, tempel m.m.), men da jeg synes denne ide ville være for ensformig og snæver, bevægede jeg mig videre med tanken om noget mere provokerende og bredere ifh. til opgavens samfundsrelevans. Noget der satte fokus på nogle problemstillinger vi har i samfundet, men som ingen sætter spørgsmålstegn ved i vores dagligdag. Her gik det op for mig, at jeg gerne ville arbejde med modsætningsforhold og paradokser. 

Her opstillede jeg nogle paradokser, som jeg gerne ville fotografere og hermed sætte fokus på. De fleste af paradokserne kom ret hurtigt til mig, og jeg havde også flere i tankerne end dem der er udstillet. Nu skulle researchen bag værkerne starte, hvilket jeg havde meget svært ved at tage mig sammen til. Jeg blev hele tiden afledt af noget andet og udskød konstant mit arbejde. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om opgaven, da det hele virkede til at være så langt ude i fremtiden, og man kunne ikke rigtig sammenligne sig med andre.

Det endte med til sidst at bide mig selv i røven, og jeg endte med at have rigtig travlt. Både med at tage billederne, research og med min oprindelige ide – nemlig at lave interviews til hvert paradoks/billede. Interviews med personer indenfor hvert emne – fx. en ateist og en præst, der ikke vil vie homoseksuelle. Dette skulle give beskueren et mere nuanceret billede af paradokset, da dette ville være ord fra den “udstillede” part.

ex.:

ved paradokset med ateisten, der fejrer kristne højtider, ville der ved siden af motivet

være et interview med tidligere formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, hvor jeg vil lade ham forklare, hvorfor han fejrer noget han grundlæggende er imod. Her ville man få et mere nuanceret billede af sagen, da der lægger en del mere bag dem. 

… men grundet tidspresset og min sløsethed nåede jeg desværre ikke dette. 

I forhold til min fotografering gik det forholdsvis nemt med at finde folk, der ville være oprigtige i henhold til min opgave – folk, der rent faktisk passede til emnet og ikke bare var “skuespillere”. Det var vigtigt for mig – og for min opgave – at mine billeder blev ægte og med en reel historie bag hvert billede. Dette er jeg lykkedes med i hvert billede, dog var der ét billede jeg aldrig fik skudt, da jeg aldrig fandt personer, der ønskede at deltage. Dette billede skulle sætte fokus på aktiv dødshjælp med et argument om, at dette burde være legalt siden abort er. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik skudt dette billede, men samtidig så ved jeg også godt, at det ville være et kontroversielt emne at tage op – med henblik til den sammenligning jeg ville lave. 

Da billederne var taget – i både Silkeborg og København – redigerede jeg dem, så de gav den fremtoning jeg gerne ville have. Beskueren skulle få et bestemt indtryk, og det ville jeg gerne give dem i sort og hvid. Her bliver kontrasterne gjort tydelige og der ville være fokus på skyggerne. 

Jeg skulle, nu hvor mine interviews/podcasts ikke blev til noget, fremstille noget andet, sådan at beskueren vidste, hvad paradokset handlede om, dog uden at være subjektiv og tilkendegive min egen holdning. Jeg vil nemlig gerne have, at iagttageren selv danner sig en mening om paradokset – og om det overhovedet er et paradoks. Det blev dog en udfordring at skabe en objektiv billedtekst nu, hvor jeg ikke havde mine interviews, der kunne nuancere det hele. I stedet havde jeg kun min egen side af sagen, min egen holdning til emnerne. Alligevel ønsker jeg, at beskueren selv danner sig en holdning til problemstillingen, ud fra noget tekst, der kort og nøgternt giver et indblik i problemstillingen – med en vinkling, som der jo ofte er i journalistik, til min mening om emnet, men uden at være helt subjektiv. 

Jeg har gennem dette forløb lært meget om mig selv og mine egne evner til at arbejde fuldkommen frit. Jeg har indset at jeg er bedst til at arbejde med en pisk i ryggen, da jeg ellers ikke får mig taget sammen og lavet det nødvendige. Jeg er blevet langt mere bevidst om at vi i vores samfund har nogle paradokser og modsigelser, der skal sættes fokus på og spørgsmålstegn ved,

for er de virkeligt okay? 

Bør vi virkeligt leve med dem bare, fordi de er normalen? 

Jeg har fået en bredere viden indenfor de forskellige emner og sonderet meget over dem. Fået et langt mere nuanceret indblik i dem. Jeg har fået en bredere viden omkring kunst og hvordan den/det kan udstilles. Jeg fortryder dog, at jeg ikke har arbejdet mere koncentreret, for så tror jeg virkeligt, at jeg kunne have fået nogle endnu federe budskaber ud og være mere reflekteret over flere emner.