Forord
Hoarder
noun
Someone who collects large amounts of something and keeps it for themselves, often in a secret place.
Endnu har jeg ikke fundet et enkelt ord, der beskriver min morfar bedre. Det nærmeste på dansk er en samler og selv det virker ikke helt korrekt. Det er på mange måder en samlermani, han lider af. Men det lyder så drastisk, for måske er hans samlermani lige så meget en gave, som det er et problem.
Værket består af en række billeder, der på den ene eller anden måde fremstiller objekter alle fundet i min morfars kælder.
Vi møder en række objekter og bliver tvunget til at tage stilling til, hvad det egentlig er man står og kigger på. Stiller man sig væk og kigger på det som et samlet værk, opfanger man essensen af min morfars kælder og møder på skift de historier, jeg gentagende gange har fået fortalt.
Des længere tid man studerer de finurlige genstande og varme farver, des mere lærer man min morfar, Peter, at kende.
Værket er ikke blot en samling af mærkelige gamle objekter, men også en historie om min morfar. En historie der gemmer på årtiers omhyggelig samling af genstande, der for ham indebærer stor betydning og historie. Mængden af ting viser os den maniske evne Peter har til at samle og finde det brugbare eller smukke i alverdens objekter. Han ser det liv i dem, som andre ikke opfanger, og giver hver ting en betydning og historie. I stedet for at stille spørgsmålet hvorfor, giver han svaret; hvorfor ikke.
Det er som at gå tilbage i tiden, og undervejs møde forskellige personligheder gennem genstandene.
Værket er en historie om en voksen mand med et barns sind. Selv siger min morfar, at han inderst inde stadig er et barn. Han ser det smukke og fascinerende i at lege og lære nye ting.
Billederne tager os helt tilbage til barnsben og op gennem livet, hvor vi til sidst møder en pensioneret mand.
For nogen er det et slaraffenland, for andre deres største mareridt.
Se mere på
Efterskrift
Jeg vidste fra starten, at jeg havde lyst til at arbejde med foto, men jeg havde ikke nogen generel ide om præcis hvordan jeg ville gøre det. Derfor brugte jeg i starten noget tid på at være afsøgende, dog uden særligt held.
En aften i november besøgte jeg min morfar. Her opstod, efter en grundig forklaring af hvorfor han havde ugyldige cykellygter liggende omkring, ideen om at fotografere min morfars kælder. Hvad end han vil det eller ej, er han kendt som den i familien, der aldrig skiller sig af med ting. Det er til dels fascinerende, til dels skræmmende.
Selve fotograferingen af kælderen bragte ikke de store frustrationer op i mig. På trods af at kælderen faktisk var endnu mere pakket med ting, end jeg huskede. Det var næsten som at blive bragt tilbage i gennem tiden, sådan som min morfar kunne fortælle om hver ting. Det interesserede mig meget at kunne få lov til at kigge på kælderen og dens objekter på en kunstnerisk og æstetisk måde. Jeg tog billeder over flere omgange og for hver gang udfoldede mit projekt sig mere.
Da jeg havde fotograferet med digitalt kamera (Fujifilm X-T20), var det en vigtigt del af processen at få billederne printet. Det var en langsommelig proces og voldte mig en del frustrationer undervejs. Jeg skulle finde ud af størrelse og papirtype og arbejdet blev også pludseligt meget mere research-orienteret for at prøve at finde den bedste måde at få billederne printet på. Det skulle være økonomisk, men også i en ordentlig kvalitet. Det var frustrerende at være så tæt på, men alligevel så langt fra et resultat.
Efter hvad føltes som alt for mange timers undersøgelse fandt jeg endelig en mulighed for at få billederne printet på en tilfredsstillende måde Jeg havde mistet modet over for min opgave en smule, men at se billederne blive printet og fungere gav mig igen lysten til at arbejde videre.
Undervejs i opgaven fulgte jeg en struktureret plan, jeg fra start havde sat for opgavens fremgang. Jeg vidste på forhånd, at jeg arbejder bedst inden for faste rammer, dog bekymrede det mig, om det ville hindre min kreative udfoldelse. Det viste sig dog at være stik imod alle bekymringer, og jeg nød at have en fast plan. Struktur og kreativitet går meget hånd i hånd, når jeg arbejder, og jeg fandt ud af, at jeg arbejder bedst, når begge dele er indblandet.
Forud for opgaven havde jeg aldrig regnet med at havne, hvor jeg er endt. Jeg har skulle sætte min hjerne på prøve ved at tage billeder af en kælder. For kælderen er ikke smuk. Den er propfyldt, støvet, og nærmest utilgængelig. Ideen om at finde det smukke i det grimme – og kælderen som helhed er frygtelig grim – har altid interesseret mig, og jeg er glad for at have kunnet udforske det.
Undervejs i opgaven lærte jeg meget om min morfar. Han kan fortælle historier om alt der befinder sig i kælderen, og det gav mig indblik i hans måde at tænke på og hans forhold til tingene. På den måde blev min opgave lige så meget en fortælling om min morfar. Det blev mit mål at fortælle andre, hvordan han ser kælderen. For for min morfar har alle ting en værdi, og netop det syntes jeg er dybt fascinerende og smukt.