Forord
Min Eriksminde opgave består af 9 krukker. Hver krukke er inspireret af en person der har haft stor betydning for mig.
hvert menneske er formet af dem omkring en.
Sådan ser jeg det ihvertilfælde. Derfor har jeg valgt at dedikere min eriksminde opgave til nogle dem der har haft allerstørst indflydelse på mig og været med til at forme den person jeg er. Jeg vil vise dem frem som krukker, lavet af ler.
Krukkernes former, størrelser og mønstre er inspireret af personlighedstræk som jeg finder relevante for den enkelte person, og vedkommendes forhold til mig.
Se mere på
Efterskrift
Jeg er meget tilfreds med det endelige resultat af min eriksminde-opgave.
Igennem hele forløbet har jeg haft svært ved at fordele min tid ordenligt fx arbejdede jeg meget pletvis. Der kunne gå en hel uge, hvor jeg slet ikke arbejdede på opgaven og så følte jeg mig ekstremt presset og derved stress-arbejdede jeg en hel masse i den følgende uge. Min process har derfor været turbulent og tidspresset. Vi var et stykke inde i eriksminde-opgave forløbet før det gik op for mig, hvad jeg ville lave. I mellemtiden havde jeg lavet, hvad der nu er den første krukke af min udstilling på 8. Imens jeg lavede den, tænkte jeg over, hvad jeg ville lave som min opgave, og så gik det egentlig hurtigt op for mig, at jeg meget godt kunne lide at arbejde på denne måde: Høretelefoner på – tankemylder – alt imens mine hænder er i leret.
Jeg ønskede, at min opgave skulle have emotionel værdi for mig, så jeg kunne forblive motiveret for at lave det bedste jeg kunne. Da det gik op for mig, gik jeg hurtigt i gang med at brainstorme. Hvilke personer vil jeg have med? Hvordan skal jeg få personligheder ud i leret på en visuel smuk måde? Hvordan skal jeg overhovedet nå alt det jeg nu har sat mig for?
Lerets tørringsprocess var helt klart en af mine største udfordringer. Jeg havde ikke lært de basale ting om den keramiske teknik jeg brugte, så jeg kørte bare derudaf, hvor det så hurtigt viste sig at en uges arbejde var spildt, da jeg byggede for hurtigt på noget der ikke var tørt nok, så krukken til sidst var ved at falde sammen. Så var der lige en lille periode, hvor jeg var meget sur og utilfreds. Jeg tog det i mig og arbejdede videre.
Efter at jeg en dag var kommet oppe at diskutere med min vejleder, gik det op for mig, at det vigtigste for mig faktisk var, at de krukker jeg fik lavet, havde det udtryk som jeg ønskede, og den fordybelse som det nu engang kræver. Så istedet for at producere en hel masse på kort tid, var det nu en mere fokuseret proces. Herefter har jeg været mere stolt og glad for min opgave, og når jeg kigger på min opgave nu som et færdigt resultat, føler jeg, at jeg både kan se mig selv og de personer jeg har formet i min opgave. Det er for mig det vigtigste.