Rebekka

Forord
ØJNE I MØRKET

Mørket findes slet ikke. Mørke er bar mangel på lys. Sorte huller er ikke et voksende uendeligt mørke. Sorte huller er stjerne, der er kollapset. Alt mørke er lyst. Vi er omgivet af lys. 

Og hvis alt er lyst, hvorfor  ligger 4 ud af 10 danskere så om natten,og er urolige i det mørke, der omgiver dem? I mørket er man helt alene, efterladt til sig selv og sine tanker. Man kan komme til at glemme alt det lys der skyller ind hver dag. 

Det starter ofte med frygt for, om en superhelt vil komme og kidnappe en (mange forstår ikke, at superhelte er gode). Senere udvikler det sig til tankemylder, ustoppelige bekymringer for, om man kan opnå alt det man drømmer om, og om man er nødt til at klare det hele alene. Alle dem der er omkring en, er også i deres egne hoveder, og vi ser ikke hinanden i øjnene. Det føltes som om, hovedet larmer så meget at roen er uopnåelig. Der er ikke tid eller overskud, til mødet med medmennesket. Og det har jeg forsøgt at portrættere. 

Jeg håber at du vil lægge dig ned og høre, se og føle, hvordan det er at være søvnløs, og måske fange et glimt af dig selv i alt rodet.   



Lyt


Efterskrift
ØJNE I MØRKET

Min eriksminde opgave er et forsøg på at portrættere den meget udbredte søvnløshed. Den består af en seng med skrift, fotos og en podcast. Og det har været en meget lang process at nå hertil. 

Først skulle jeg beslutte mig for, hvad jeg ville arbejde med, hvilket var alt andet end nemt. Jeg besluttede mig for, at jeg ville arbejde med noget der var personligt, som noget af det første. Der var mange bolde i luften i lang tid, men jeg landede på søvnløshed i løbet af en lang togtur fra københavn til århus. 

Så gik jeg igang. Og projektet endte med at komme meget lang væk fra mig. Nu, med det færdige projekt, handler det ikke så meget om mig som jeg havde forestillet mig. Det handler mere generelt om søvnløshed, og hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke rigtig se mig selv i det mere. Jeg kan godt blive helt forvirret, over hvorfor jeg har lavet det, når jeg kigger på det. Så det er jo ret pudsigt. 

Sengen er malet hvid med sort skrift, og var ikke særlig besværlig. Skriften var tidskrævende, men udover det var det en ret simpel process. 

Billederne var meget besværlige, fordi jeg kæmpede meget med at få dem til at se ud som jeg ville, og var endda i tvivl om jeg overhovedet ville have dem med. Jeg syntes aldrig billederne blev helt gode, men jeg lærte i det mindste noget i forsøget

ØJNE I MØRKET er resultatet af mange måneders fejltrin, succeser, opture og nedture, som jeg håber er afspejlet i værket.