Forord
Progressio
Udvikling!
Hvordan udvikler vi os som individer og skal vi altid udvikle os?
Vi lever i dag i et samfund, hvor alt er bundet op på vækst: Økonomisk vækst, kulturel vækst og vækst for de enkelte individer. Vækst er blevet et mål i sig selv, men vi snakker ikke om målet med væksten.
Hvorfor søger vi at vokse?
Er det en instinktiv grådighed eller samfundsindflydelse?
Hvad er meningen med galskaben?
Efterskrift
Processen startede med at jeg gerne ville lave noget skulpturelt eller noget fotografisk. Noget som skulle forarge folk, noget som vækkede afsky i folk. Men den ide brød jeg mig ikke om, da jeg ikke følte, at jeg havde noget på hjerte. Hvorfor vække afsky i nogen uden grund? Hvis det ikke var for at gøre opmærksom på noget, følte jeg, at det var uden pointe og ligegyldigt. Lige der i min ideprocess blev jeg fascineret af planter, og det at de kommer af noget så småt som et frø og kan blive så store. På samme tid læste jeg bogen “Stå fast” af Svend Brinkmann og blev meget fascineret af hans mistro overfor udviklingssamfundet. Så jeg kombinerede de to ideer og det blev til min Eriksminde-opgave. Så var det bare at gå i gang. Da arbejdet skulle i gang gik det fint, og jeg fik lavet det jeg skulle og så videre. Jeg kom jævnligt over i keramik, men så en dag stoppede det uden videre. Jeg skød bare lidt opgaven til side og prioriterede andre ting som at spille skak og andre overspringshandlinger forklædt som fællesskabsdannende samvær. Det var ihvertfald hvad jeg sagde til mig selv. Pludselig en dag gik det op for mig, at jeg havde travlt. Så var det hårdt arbejde og arbejdet på opgaven som ellers havde været tilfredsstillende blev til en byrde. Da der havde været hårdt arbejde i et par dage, blev det hele afbrudt af en melding fra statsministeren om at samfundet skulle lukkes ned. Opgaven var ufærdig og stod på skolen, og jeg kunne ikke gøre meget ved den hjemmefra.