Gustav

Forord

Min proces startede med at tegne 1 til 1 skitse over, hvordan den skulle se ud. Jeg havde fået min  inspiration fra nogle folk, som faktisk har lavet næsten samme stol som mig. Jeg har altid syntes det var en mega fed stol, men den er ret dyr, så jeg tænkte, at jeg bare ville lave den selv, men det var ikke ligeså nemt, som jeg troede. Efter jeg havde tegnet den, klippede jeg skitsen ud og lagde på en plade, hvorefter jeg savede det hele ud med en stiksav. Efter jeg havde min form på min stol gik der meget lang tid med at pudse og slibe, indtil jeg syntes at den så fin ud og derefter malede jeg den i en matsort. Derefter lavede jeg tværpinde og fik dem skruet på fsk steder på stolen, for at den skulle blive stabil. Til slut har jeg skruet skateboardsene på. Dem har jeg fået andre til at male, hvilket var ideen fra start.



Efterskrift

Mit projekt går ud på, at jeg har lavet en board chair- altså en stol med 6 skateboards som bruges til sæde og ryglæn. Formen har jeg fået fra en producent som også laver de her slags stole, de er mega fede. Stolen er lavet af krydsfiner og sat sammen af 3 plader krydsfiner som er skruet sammen og slebet ned, så de de flugter med hinanden. Det har været svært at få det hele til at passe, især når man har et billede i hovedet, og det billede viser noget, som man gerne vil have, men mine hænder er ikke lige så magtfulde som mit hoved, men det kan de blive med øvelse. Jeg har fundet ud af at jeg vil blive ved med at skabe noget med mine hænder, for det med at sidde på skolebænken har aldrig været meget mig. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med træ.

Jeg har gjort mig den erfaring, at jeg har oplevet, at det kan betale sig at tage imod hjælp fra en, der har mere styr på det end jeg har, men samtidig har jeg også oplevet, at når jeg beslutter mig for noget, skal jeg holde fast i det og ikke tage imod hjælp fra andre, for på den måde kan jeg selv drage mine egne erfaringer.

Jeg kan virkelig godt lide Eriksmindeopgaven, fordi jeg kan fordybe mig i et projekt/arbejde, som har interesseret mig meget, og jeg har fået tid til at lære en masse nye ting, som jeg ikke kunne lære på andre tidspunkter