Mathilde

Livet som en Geisha

Forord

Kort intro:

Til min eriksminde opgave har jeg syet en traditionel japansk kimono, hvor jeg har taget inspiration fra en specifik livsstil i Japan som hedder geisha, hvilket kort sagt er en kvinde der bliver hyret til underholdning i form af at stavere mad, synge, spille musik på traditionelle instrumenter og snakke med dig. 

En geisha er meget fornem og altid iført en kimon og ansigtsmaling, geisha er en ret fornem titel at have. Det tager lang tid og mange penge at uddanne sig til en geisha derfor findes der ikke så mange.

Baggrund om hvorfor?

Jeg har selv i ret lang tid nu være fascineret af japan og alt muligt der indgår under dette emne, japansk kultur, traditioner og livsstile har fanget mine interesser og derfor har jeg valgt at basere min Eriksminde opgave omkring kimonoer og geisha livsstil. Hvorfor jeg lige har valgt geisha er et godt spørgsmål, men jeg tror det var fordi det er en ekstrem form for livsstil som er helt væk fra en normal verden for mig og at der er nogle der lever i en verden, som for mig ville lyde som en eventyrfortælling som er super interessant.

Jeg kunne også have valgt at skrive om normale kimonoer og hvorfor man tager dem på til hverdag, festivaler eller udklædning, men det lød bare ikke nær så spændende i forhold til geisha hvor traditioner og specifik udklædning spiller en stor rolle til hverdag. 

Mere detaljer om geisha

Hvad er geisha rent faktisk? 

Det er en af Japans ældste arbejdskarriere, og det er en slags uddannelse, du tager i stedet for en videregående uddannelse. Du starter typisk i alderen af 14 – 15 år, så cirka efter folkeskole. 

Geisha i Japan er en af de højeste klasser af underholdning du kan købe og derfor koster det også ret mange penge at leje en. 

En geisha er for det meste en kvinde, og det er dem jeg vil fokusere på, men en geisha kan godt være mænd men det er meget unormalt. 

At være en geisha kan være meget hårdt i forhold til underholdning, de kan være tvunget til at drikke alkohol, hvis det er hvad deres gæster ønsker. De skal holde styr på deres vægt, fordi det er vigtigt at have et flot udseende for at få gæster. De må ikke spise, når de laver underholdning, og det kan tage op til flere timer. 

Alle de regler geishas skal følge er alle bestemt af din geisha mor, som er den person der tager sig af dig, og lære dig hvad du må og ikke må igennem din optræning. 

Når du starter ud med træning, bliver du det der hedder en maiko som betyder  Mai ‘’Dancing’’ og ko ‘’child’’ og efter omkring 6 måneders træning, hvis du består din eksamen, så kan du begynde at uddanne dig til en geisha. Uddannelsen tager omkring 5 år. 

En geisha som har arbejdet under 1 år må kun have læbestift på underlæben på grund af tradition.

Mange tror at geisha er en form for prostituerede men det er en helt forkert opfattelse.



Billeder fra da jeg havde en kimono på i Japan som var en stor oplevelse for mig og en stor del af hvorfor min Eriksminde opgave endte ud vildt fantastisk, jeg tror ikke jeg kunne have gjort det så godt uden at have prøvet at have en rigtig kimono på.

Se billederne på


Se endnu mere på


Efterskrift

Proces

Jeg var helt sikker på hvad jeg ville lave fra starten og har ikke ændret min Eriksminde opgave gennem hele forløbet. Det betyder dog ikke at min proces har været nem. 

Min proces har været virkelig lang, først tegnede jeg sketches af hvordan jeg ville have min kimono til at se ud, derefter skulle jeg måle mig selv og prøve at finde ud af at lave et mønster til min kimono, og det er ikke bare lige at slå op på internettet. 

Da jeg endelig fik lavet et mønster, jeg troede der så godt ud skulle jeg jo til at sy, og lad mig lige informere dig om, at jeg aldrig syet før. Igennem denne processe har jeg også lært, hvordan man syr. 

Jeg har nu lavet prototype 1 ud at et gammelt dynebetræk jeg fandt i kælderen. Den første kimono gav min en god ide til hvordan det hele skulle sættes sammen, men det så stadig helt forkert ud og lignede slet ikke en kimono. Jeg var faktisk allerede ved at give op og finde på noget andet, fordi jeg tænkte at det aldrig ville blive godt, men jeg prøvede igen og lavede så endnu en kimono hvilket blev under kimonoen. Under kimonoen er også lavet af et gammelt silke dynebetræk som engang tilhørte mine forældre.

Det begyndte nu at se lidt bedre ud, og jeg var nu sikker på at det nok skulle gå okay.

Jeg var så ude og købe noget stof til den kimono, som skulle være mine færdige kimono. Jeg fandt noget pænt lyserød stof med nogle blomster på i en stofbutik og kunne rigtig godt lide det, så af det stof lavede jeg kimono 1.

Jeg var så glad for mit produkt og var klar til at læne mig tilbage fordi jeg næsten var færdig, med omkring 2 måneders tid tilbage. 

Jeg syede også et bælte til min kimono også af noget hvidt stof jeg også købte i stofbutikken og med det var jeg færdig! Men jeg tænkte jeg gerne vil have noget mere til min eriksminde opgave, da jeg allerede blev færdig så hurtigt. Jeg tænkte, at jeg godt kunne nå noget mere, så jeg undersøgte noget mere og fandt ud af, at man går i en speciel slags sko som kaldes okobo shoes. Det er en høj klump træ som ligner lidt en klipklap på toppen, skoen er udhulet under og har små klokker placeret inden i så det klinger når man går. Okobo shoes er nok den mest besværlige ting at lave, fordi træ er ikke lige min stærke side, at bore, udhule og slibe med lange negle er ikke det nemmeste, men jeg gjorde det og det endte med at blive en af de bedste dele af min Eriksminde opgave. 

Imens alt det her sker med Eriksminde opgaven, tager jeg på ferie med min far til Japan. I en by der hedder Asakusa, prøvede jeg at ha en rigtig kimono på da jeg lejede en kimono for en dag og gik rundt i den traditionelle by i Japan. Der indså jeg, at jeg havde lavet min egen kimono derhjemme helt forkert. Den er syet forkert, stoffet er forkert og mit kimono mønster er forkert, så jeg endte med at købe noget nyt stof igen.. i Japan, Asakusa og bragte det med hjem til Danmark.

Nu skulle jeg hjem og starte helt forfra med min kimono og så skabte jeg kimono 2 som endte med at være mit færdige produkt. Jeg købte også en papirs paraply som jeg arbejdede på at færdiggøre i corona nedlukningen. Paraplyen har jeg malet på med akryl maling i farver til at matche min kimono.