Teresa

FORORD

Du er her i dag fordi alle dine forfædre helt ned til den første bakterie nåede at formere sig inden de døde. Vi fødes med hele universet indlejret i hvert eneste af vores celler. hele verdens tilfældige og enestående historie er inde i os. Vi er selv unikke tilfældigheder med en forhistorie der strækker sig 15 mia. år tilbage i tiden ud i horisontens mørke.

Min film “at være” handler om lige præcis det. At være menneske og være til. At være en tilfældighed. Jeg er ligesom du en tilfældighed, og min film har taget udgangspunkt i mit liv og mine tanker omkring det. 



Se filmen


EFTERSKRIFT

I begyndelsen af eriksminde-opgaven ville jeg gerne lave en slags installations kunst, men fandt hurtigt ud af, at det skulle være noget, jeg brændte for, for ellers ville jeg gå i stå. Derfor har jeg valgt at lave en film om identitet og tilfældigheder. I starten havde jeg en meget klar idé om, at jeg ville tage udgangspunkt i Max Kestners film “rejsen på ophavet”, da jeg blev meget inspireret af den. Rejsen på ophavet er en meget detaljeret film, der forklarer, hvorfor Max Kestner er, som han er, og hvordan han blev til ved hjælp af tilfældighederne selv. 

Jeg ville også lave sådan en film om mig selv og var meget motiveret i starten. Men da jeg kom længere ind i processen, fandt jeg ud af, at det tager meget lang tid at finde så mange oplysninger om ens families fortid. Jeg gik også i stå, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle finde de oplysninger og hvordan det skulle formidles via. mit lydspor. 

Jeg fandt så derefter ud af, at jeg synes, det var meget mere spændende at tage fat i det at være en tilfældighed. Jeg valgte derfor så at kombinere at være en tilfældighed og min tilfældighed sammen. 

Igennem opgavens proces har jeg dog haft et koncentrationsbesvær og havde meget svært ved at tage mig sammen, og gik derfor i stå da jeg skulle til at lave mit lydspor. Jeg synes godt jeg kunne have disponeret min tid bedre end jeg fik gjort, men er blevet glad for mit resultat alligevel. Når jeg nu kan se mit produkt være færdigt, er jeg lidt stolt af mig selv, også selvom min disponering af tid ikke var helt optimal. Jeg er blevet klogere på, hvordan jeg arbejder bedst, nemlig når det er, noget jeg brænder for og kommer i et flow.