Liv C

Forord

Min Eriksmindeopgave handler overordnet set om min udvikling i at sy, designe og re-designe tøj, tasker osv. Min Eriksmindopgave stopper nok ikke bare her for mig for jeg bliver stadig ved med at få ideer og sy dem.

Jeg har syet 3 par bukser, 4 nederdel, 4 tasker og 7 overdel. 

Jeg har få lavet ret meget da det interessere mig, så jeg har brugt en del af min fritid på at få det lavet. 

Jeg har fået lært i processen at det ikke nytter noget at skynde sig for så bliver man sjældent virkelig glad for resultatet.

Tøjet repræsentere ikke som sådan noget eller nogen, jeg har bare lavet hvad jeg har haft lyst for at holde mig movitreret.



Se mere


Efterskrift

Jeg har haft mange ideer til, hvad jeg kunne lave og min opgave. Den har ændret sig i processen og jeg startede med en ide om enten at lave et “rum” med opstillede vægge, hvor jeg havde indrettet, re-designede møbler og lavet et vægmaleri eller, at jeg ville sy tre sæt med forskellige stilarter, som jeg havde tegnet inden, eller at sy tre sæt i modeller måske et par bukser og en top, men så vise at det kan se helt forskelligt ud med tre forskellige stilarter.

Jeg valgte så, at jeg ville sy den første ide med de tre sæt, da det så gik op for mig, efter jeg var begyndt at lave de forskellige tøjsæt. 

 Som dagene gik og jeg fik inspiration og ideer, fik jeg så meget lyst til at lave de forskellige ideer, jeg kom på. Jeg kunne også bare mærke, at jeg ikke skulle have så faste rammer, fordi jeg vidste, jeg ville komme til at “kede” mig. Jeg havde brug for  bare at give slip på ideen om de tre set og bare arbejde og udvikle.

Jeg er endt op med, at Eriksmindeopgaven er mere om min personlige udvikling i at sy og færdiggøre mine ideer, så de ser ud, som jeg havde forestillet mig; så det både er pænt på ydersiden og indersiden og så det ikke er så sjusket. I starten syede jeg f.eks. Ikke buksekant på mine bukser. Jeg tænkte ikke, at det var så vigtigt, og så ville jeg også gerne bare blive hurtigt færdig. Nu har jeg til gengæld  lært mig selv at sætte mig ned og bruge lidt længere tid på hvert enkelt stykke tøj. Jeg har lært en masse ting bare om symaskinen og, hvordan den arbejder bedst. Der er masser af ting, jeg stadig ikke har lært endnu, men jeg ved, at jeg vil blive ved med at sy og designe, mens jeg resten af tiden på efterskolen – også i min fritid – måske kan det endda blive mere end bare fritid.

Da vi så skal tænke på klimaet (eftersom vi lever i en tid, hvor vores planet ikke har det særlig godt og tøjproduktionen er noget, der fylder en hel del) skal vi til at re-tænke det med, at vores forbrug er så stort af jordens materialer. Så jeg har brugt mest restestof og re-designet tøj i stedet for at gå ind og købe noget nyt stof, for i fremtiden skal man nok tænke på mere at bruge det, vi allerede har at arbejde med i stedet for at lave noget nyt. 

Min inspiration er ikke noget bestemt eller nogle bestemte, jeg har kigget efter, men det har meget med at gøre, hvordan jeg selv eksperimenterer med min stil og ikke går efter en bestemt tidsalder eller stilart, Det flyder på den anden side rundt mellem alt muligt, så ideerne kan komme ud fra hvilken som helst situation.