Forord
Jeg har altid ønsket at lave en kjole ud af dåsekapsler. Siden jeg var helt lille har jeg haft den ide om, at jeg skulle være tøjdesigner ligesom min mormor har været i sine unge dage. Da jeg først startede på skolen så jeg mit que til at lave min kjole, som jeg havde tænkt på som helt lille. Så mine mange års samling af dåsekapsler bliver ikke spildt på en drøm der ikke sker.
Jeg har valgt at min opgave skulle hedde destroyed to create fordi jeg har brugt flere år på at hive dåse kapslerne af dåserne og derved ødelagt en lille del af dåsen til at skabe mit projekt.
Efterskrift
Da jeg først begyndte med mit projekt, vidste jeg ikke hvor jeg skulle begynde. Jeg havde mange ideer og tegninger, men jeg havde ikke en real model af hvordan kjolen skulle se ud. Jeg tog chancen, fandt et tilfældigt stykke stof og syede formen til kjolen. Først da jeg begyndte at sy mine kapsler på kjolen var jeg fastsat på at det ville gå hurtigt, og at jeg ville være fast fokuseret. Efter at have syet i flere timer og flere dage gav jeg lidt op. Min hjerne begyndte at kede sig ved at gøre det samme om og om igen. Jeg skulle bruge mange kræfter på at holde fokus og på at sy i kjolen og ikke i min finger. Heldigvis tog jeg mig sammen og jeg nåede det jeg kunne nå og her er mit resultat så.