Mine spor
Forord
Det her øjeblik, et øjeblik vi er fælles om. Som vi deler.
Du læser disse ord, som jeg så nøje har formidlet og et nyt spor trædes, men det er blot et af mange. Vi har så utallige mange minder og tanker, der snor og vikler sig forskellige veje. Alligevel mødtes vores.
Jeg er endt her på baggrund af mine oplevelser. Både de glade og hjertevarmende, men også de triste og uretfærdige. Igennem alt dette har mine fødder båret mig og vist vejen frem.
Jeg har øjeblikke tvivlet, fordi jeg har frygtet at træde på usikker grund, men aldrig har mine fødder dog svigtet mig. For de nervepirrende stunder, der kan få mit hjerte til at banke noget så hurtigt, ja de har vist sig at være nødvendige. Nødvendige for at jeg kan tage form og udvikle mig.
Snart skal vi alle bevæge os videre til forskellige steder. Noget nyt skal blive det trygge og den faste ramme om vores hverdag.
Eriksminde vil da blive et af de mange spor i min rejse, men selvom sporet er trådt, vil det stadig have den samme store betydning. Jeg har nemlig spor jeg helst vil glemme, spor jeg prøver at holde tæt og spor der altid ligger lige i overfladen.
Jeg kan ikke undgå min fortid, men jeg kan bare glædes, at den gør mig til mig.
Det her er mine spor, hvad er dine?
Efterskrift
Jeg har egentlig haft en meget klar ide igennem hele forløbet. Min udfordring har mere ligget i at motivere mig selv og arbejde lige hårdt igennem hele forløbet.
Selvom man ved hvad man vil lave, kan det godt være svært at få det startet op, for hvor skal man lige starte? Der er så mange overvejelser man skal gøre sig (materialer, størrelse, udførelse osv.)
Jeg fik egentlig ret hurtigt lavet det største element, nemlig mine to fødder, men derefter oplevede jeg at sidde lidt fast i processen. Jeg blev meget god til at udskyde det hele og brugte også utrolig lang tid på glaseringen af mine fødder.
Jeg stressede aldrig over situationen. Jeg tænkte i stedet, at jeg havde god tid og nok skulle nå det hele. Det man bare nemt glemmer, når man arbejder i keramik, er at brændingen også tager tid. Det kom til at betyde, at det sidste stykke tid til gengæld blev meget stressende og der hele tiden skulle arbejdes fokuseret. Jeg var nemlig slet ikke begyndt på mine fodspor, og dem skulle jeg både nå at forme, dekorere og skrive tekst til.
Jeg er glad for mit resultat, men set tilbage, ville jeg nok vælge at fordele min koncentration mere ligeligt over forløbet.