Forord
I denne opgave vil du kunne se, hvad jeg har arbejdet med, i de sidste seks måneder. Produkterne som er udstillet foran dig består af et katana, en yukata og et par japanske festsko også kaldet Geta. Alle disse ting er meget påvirket af min fascination af den japanske kultur. Et katana er et sværd, som samuraierne brugte igennem shoguntiden (shogun betyder leder/general) . Det har medført mange myter og fortællinger, hvilket fik mig til at huske min morfar. Grunden til det er, at han har prøvet at bungee jumpe som 65-årig, fløjet med en glider, hoppet i faldskærm o.s.v. Disse fortællinger har påvirket min barndom sådan, at jeg har tænkt mine egne myter og fortællinger om ham. Det er også derfor mit katana har skriften “ambition” på siden i japansk kanji (japans tredje alfabet) og er lavet til ære for hans liv. Jeg endte med at lave det i træ efter, at jeg fandt ud af, at stål ikke kunne lade sig gøre. Det er til gengæld lavet i tre forskellige slags træ. Rød eg (klinge), egetræ (håndtag) og asketræ (fingerbeskytter).
En yukata er en form for traditionelt festtøj. Den kan både fås til mænd og kvinder. En yukata bliver ofte forvekslet med kimonoen, der er mere “formel”. Kimonoen bruges for det meste til formelle te-ceremonier. Man kan vælge at bruge kimonoen som en yukata, men det er ikke dens originale formål. Yukataen har jeg farvet i to forskellige farvebassiner efter at have syet tråd ind i ærmer, forside, forkant (dem der er i midten foran), nakken (fortsættelse af forkanten, der går om i nakken) og foldet rygstykket, hvorefter jeg satte klemmer på det (rygstykket). Det ene farvebassin var med rød farve, som stoffet lå i, i en halv time. Herefter blev stoffet lagt i det andet bassin fyldt med sort farve i en time og tyve minutter, i dette bassin tilføjede jeg også bæltet og to forkanter.
Geta (festsko) er sammen med yukataen en del af et traditionelt fest “Outfit”. Skoen er i sig selv svær at gå i, grundet at balancepunktet er bagerst i skoen. De forskellige festlige omstændigheder kan bl.a være Okasai (blomsterobservering) og Matsuri (sommerfestival). Disse festligheder er for det meste meget påvirket af lokalsamfundet, for eksempel er Matsuri-traditionerne helt forskellige i Tokyo (Japans hovedstad) i forhold til Hokkaido (en meget nordlig del af Japan).
Efterskrift
I starten af mit projekt havde jeg regnet med at lave et katana af 1095 stål (meget hårdt stål). Stålsværdet var inspireret af min morfar, det skulle hedde “Bedste Far” hvilket var det min morfar ville have os (hans børnebørn) til at kalde ham. Dette fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke kunne overkomme. Grundet at jeg selv skulle bygge ovnen til det og opvarme stålet (1,4*0,5*0,25 meters murstens ovn). Efter jeg har opdaget, at min oprindelige opgave er kaput, må jeg finde på noget nyt. Jeg tænker selvfølgelig, at det skal tage udgangspunkt i min oprindelige opgave, så jeg laver mig et katana i træ med de gamle metoder, man bruger i smedningen af et katana.
Efter jeg skaffede træet fra min far, begyndte jeg utålmodigt at arbejde hen mod mit mål. Dette ledte selvfølgelig til en masse fejl i arbejdet. Arbejdet bestod primært af at save træ, lime træ og sidst men ikke mindst være meget frustreret over mig selv og mit arbejde. Disse tanker ledte bl.a. til, at jeg begyndte at evaluere mit manglende engagement med en meget negativ tone. Jeg havde ikke overvejet tidligere, at jeg kunne mangle engagement, fordi jeg altid har haft rigeligt af det. Det kan godt lyde som om, jeg lovpriser mig selv, hvilket ikke er meningen, men det havde aldrig før været en svær opgave for mig, at engagere mig i noget.
Denne tanke om mit engagement kom selvfølgelig ikke alene. Jeg begynde at se mig selv som inkompetent, hvilket gjorde mig mentalt tynget, det var til gengæld ikke noget nyt.
Efter mange mentale debatter med mig selv, kom jeg frem til, at jeg burde være tilfreds med mit arbejde, fordi jeg gjorde mit bedste. Med 3 måneder til deadlinen gav jeg det også et nyt navn “Min Barndom”, men selv med det nye navn, var det rigtig svært at ignorere mine negative tanker om et projekt. Jeg indså, at jeg var nødt til at tænke nyt og innovativt, for at tilfredsstille mig selv (på dette tidspunkt er der en måned til at blive færdig). Jeg vred mit hoved med endnu flere debatter om, hvad der skulle ske. I sidste ende kom jeg frem til, at der endnu var håb. I et valgfag ved navn “kimono”, havde jeg farvet og syet en Yukata. På dette tidspunkt tænkte jeg ordret “Kunne det her være min frelse?”. Jeg besluttede så endelig, at jeg ville lave et japansk festtøjsæt med et katana.
Dette kaldte jeg det nuværende navn “Ambition”. Nu kunne jeg se målstregen. Jeg genvandt mit engagement og begyndte at arbejde med tålmodighed. Under katanaprocessen knækkede mit første forsøg på en fingerbeskytter (den lille sikkerhedsdel mellem klingen og skaftet). Jeg blev overrasket over, hvor let jeg tog det (Den havde taget over 3 timer at lave). Jeg begyndte så igen, denne gang tog det kun en tredjedel af tiden, på grund af min tidligere erfaring. Hvis jeg skal sige, hvad jeg tager med fra det her projekt, ville min første indskydelse være erfaring af fejltagelser. Men nu hvor jeg har siddet og grublet lidt over det, tænker jeg, at jeg både kunne lære af fejltagelserne og succeserne. Jeg kan nemlig bruge alle de nye teknikker, jeg har lært gennem de sidste seks måneder. Jeg kan bruge refleksioner over mine fejl til at udvikle mig videre.