Fenja

FORORD 

Deadline

Jeg har brugt uendeligt mange timer på at lave et produkt, som jeg ville blive tilfreds med. Det har været en forfærdelig proces, hvor jeg har brugt to dage på at færdiggøre et produkt og så ende med noget, der giver mig kvalme, hvis jeg kigger på det i mere end et minut. 

Det har været ekstremt frustrerende og stressende. Mit endelige produkt er en visualisering af ingen motivation og den totale kreative kollaps. 

Jeg er ekstremt perfektionistisk. Så meget at hvis mine værker ikke kan udstilles på Louvre, er det ikke godt nok. Jeg tror, jeg i alt har færdiggjort syv værker, som jeg alle har smidt ud. 

Det er frustrerende. Så i sidste ende, endte jeg bare med at give op og lave det mest minimale, jeg kunne komme på. 

Et eller andet, som jeg kunne sidde med uden at blive så frustreret, at jeg river mit eget hår ud og noget, som jeg ikke behøver at bruge mere end to dage på, hvorefter jeg bare smider det ud.



EFTERSKRIFT

Den første idé, jeg havde, var at lave en animation til en sang, som jeg holder meget af, men lidt efter lidt indså jeg, at det jeg lavede ville ikke kunne understrege, hvor meget jeg holdt af sangen, så jeg var nødt til at slippe den idé. 

Der havde været perioder, efter at have arbejdet flere timer hver dag, hvor jeg slet ikke kunne komme frem med noget. Alt hvad jeg prøvede at tegne var katastrofalt. 

Jeg skulle ligesom bare acceptere, at jeg burde slappe af den dag og tage en pause fra at tegne. Det tror jeg, var det sværeste for mig, udover min perfektionisme; at jeg ikke behøvede at arbejde på projektet, så snart jeg havde fri tid. 

Jeg håber også, at jeg har opfattet, at jeg ikke burde arbejde mig selv helt i bund, før jeg holder en pause.