FORORD
Min Eriksminde-opgave, ‘ Menneskeheden keder sig’, er en tekst over en masse emner jeg har prøvet at filosofere over.
‘Menneskeheden keder sig’ bygger på, hvordan jeg blandt andet ser vores udvikling som mennesker, og om hvordan filosoffer som Gilles Deleuze og Friedrich Nietzsche har set på det. Jeg stiller spørgsmål som: “Hvordan udvikler vi os videre herfra?”, hvor jeg vil tage udgangspunkt i Nietzsches teori om ‘Übermensch’ og mine egne observationer. ‘Menneskeheden keder sig’ kan beskrives som at sætte et spørgsmålstegn ved måden, vi vælger at eksistere på, og det der har ledt op til hvordan vi opfører os som vi gør, både på individuel – og på en samfundsmæssig plan.
Jeg vil også se på hvordan forståelsen og meningen for filosofi har ændret sig over de sidste årtusinder. Lige fra den presokratiske periode til den meget poststrukturalistiske periode, vi befinder os i i dag. Det går ud på at dykke ned i, hvad vi definerer som filosofi. Lige fra Sokrates’ teorier, om hvad visdom og ‘meningen er’, til Platons idealistiske verden og optimale samfund, Aristoteles’ idé om, hvordan man er det optimale menneske, til Deleuze’ teorier om tid og rum.
Videnskab, kunst og filosofi er de tre ting, der bygger den kulturelle verden o, som vi kender den i dag. Derfor fandt jeg det meget passende at bygge min Eriksminde-opgave udfra det grundlag, og selv prøve at lave et projekt, der kan opfattes som alle tre. Men du må selv bedømme om jeg er lykkedes med det.
Skift side på pilene
Menneskeheden-keder-sigEFTERSKRIFT
Min Eriksminde-opgave, ‘Menneskeheden keder sig’, har været en meget interessant og lærerig proces. Jeg endte med at skrive en tekst, men det skulle originalt have været en film, der fejrede de forskellige filmiske genrer. Jeg fandt ud af halvt igennem året, at det var et alt for omfattende og ambitiøst projekt, og at jeg hverken havde ressourcerne, tiden eller energien til det. Jeg havde på trods af det skrevet en del af en slags oplæsningstekst der skulle lægges ind over filmen. Da jeg læste det igennem igen var det dog ikke nær så godt som jeg havde husket det, men det at sidde og nedskrive mine tanker havde fået mig til bedre at indse hvad mine tanker var – og kunne blive.
Så jeg skrev videre på det, og begyndte at læse op på filosofi. Meget om de gamle grækere, men også om Nietzsche, Marx, Felix Guattari og Gilles Deleuze. Det inspirerede mig, og jeg begyndte at lære mere om mere om mit eget syn på verden. Da jeg gik tilbage og læste det, jeg tidligere havde skrevet, vil jeg ofte kunne finde linjer og udsagn, hvor at siden jeg havde skrevet det, nu var blevet uenig med det. Det synes jeg illustrerede, hvor lærerig en proces det var for mig. Jeg lærte konstant mere om mig selv, desto mere jeg læste, hørte og skrev.
Min film skulle originalt have heddet ‘Menneskeheden keder sig’. Dengang var betydningen helt anderledes end den er nu. Jeg kan også finde bedre overskrifter der beskriver bedre hvad projektet omhandler, men det symboliserer min transformation, og hvor en lærerig og transformativ proces det har været. At skrive dette værk har været noget af en oplevelse. At skrive noget, og læse det igen senere og dermed blive opslugt af ens egne tanker er virkelig en fantastisk følelse.