Laura R N

Forord

Mit projekt hedder “Frugter af samme træ”

I mange religioner spiller træer en rolle på en eller anden måde. For eksempel er der i den græske mytologi fortællinger om guder og mennesker, der bliver til træer, og det er også ud af træer de første to mennesker bliver skabt i denne mytologi. Den nordiske mytologi har Yggdrasil der er livets træ. Og Buddhismen har Buddhas oplysningstræ osv.

Grunden til at træet spiller sådan en stor rolle i mange religioner kan skyldes de mange symboler det repræsenterer: 

  • Rødderne, er der hvor vi kommer fra, vores rødder definerer i stor grad de værdier og moralske grundlag vi har med hjemmefra.
  • Stammen, vores kerne, den vi er inderst inde, hele vores menneske kogt ned til det inderste og pureste af hvert enkelt væsen.
  • Grenene, personligheden, udfoldelse og udvikling grenene på alle træer i hele verden er forskellige ligesom mennesker. Grenene udvikler sig forskelligt fordi alle træer er udsat for forskellige klimaer, forskellige dyr og evt naturkatastrofer. Grenene svarer til den menneskelige personligheden.
  • Bladene, er vores udseende udadtil, alt det overfladiske det første man ser ved et menneske det første man dømmer ud fra.
  • Barken, skjoldet, det der skærmer os fra omverdenen, vores skjold der afholder omverdenen fra at se hvem vi virkeligt er. Barken er vores facade og vores skjold. 

Alle disse dele har træet, og mennesket har fundet det interessant, fordi de har kunne spejle sig i dem.

Det jeg mener er,  at et træ er mange ting. Et træ er ét liv  ligesom alle andre levende væsner, det er et hjem for dyr og planter, det er stærkt og livsbekræftende. Derfor har jeg valgt, at det var træet der skulle udstille mine billeder. Billederne er taget rundt omkring på skolen og det synes jeg er en rigtig god måde og metafor for hvilken del af mit liv jeg befinder mig i lige nu. Jeg har altid dem med i baglommen, men er på opdagelse alene og skal ud at udforske den store verden.

Billederne er portrætter af nogle af de mennesker jeg elsker allermest i hele verden. De mennesker der især  har været med til at  forme mig. De er en del af min historie men også en del af din. For et eller andet sted er vi alle forbundne. 

Og før du kigger på disse billeder, så tænk med en overbevisning om, at dette også er en del af din historie og at det også er din familie. Tak.



Efterskrift

Man kan se på værket med to sæt øjne. Det ene sæt øjne ser de mennesker på billederne , der har formet mig og ser på træet som mit livs træ. Så træet er et symbol på mig, mit liv, min historie.

Det andet sæt øjne trækker det op på et højere niveau:

Vi er alle en del af den samme virkelighed – det samme liv – det samme træ. Vi er alle frugter af den samme historie. Vi er alle én stor familie.

Vi er alle forbundne som blade der hænger på samme træ. 

Nogle blade hænger tæt sammen og påvirker hinanden mere end dem der hænger langt væk fra hinanden, men de der er langt væk fra hinanden er stadig forbundne. Når vinden blæser kan vi ramme hinanden og falde ned, holde sammen og blive stærkere eller vi kan blæse hen til nye blade og blive hængende der. Selvom man så hænger ved de nye blade er man stadig forbundet med bladene fra den gren man kom fra. Om man hænger i hver sin ende af træet eller om man er grøn eller rød i flere betydninger – så hænger vi stadig på det samme træ, det samme liv, og vi har alle fælles rødder. Og lige præcis disse ord er der rigtig mange rundt omkring i verden der har brug for at høre, så hjælp mig med at sprede dem.

Jeg havde originalt tænkt at jeg ville bruge et træ fra  min fødegård, hvor jeg stadig bor, men grundet corona var det ikke muligt. Det var vigtigt for mig at træet kom lige præcis herfra, fordi lige præcis det her sted er hvor jeg er vokset op med dem jeg elsker allermest i hele verden – alle otte. Jeg elsker gården.

Ideudvikling:

Først var min idé at lave en lampeskærm som jeg skulle flette ud af bambus, og så sætte portrætter af de mennesker der har formet mig uden på lampeskærmen. I lang tid var den her idé bare under udvikling, men så fik jeg endeligt noget i hænderne i slutningen af januar. Men da jeg så skulle til at sætte portrætterne på, så så det bare fuldstændigt forfærdeligt ud, så jeg droppede det og gik fuldstændig i spåner over at jeg nu ikke havde nogen opgave – dette var i midten af februar. 

Vi skulle besøge nogle af mine families venner en dag inde i Århus. Og der snakkede jeg med en kvinde der plantede den geniale ide i mig, at bruge et træ til at udstille mine portrætter.

“Det er processen og ikke resultatet man lærer af i Eriksindeopgave forløbet” –  det kan jeg i den grad skrive under på. Jeg har aldrig været en del af et lignende forløb. Den ene uge følte jeg mig næsten færdig og den næste uge skulle jeg starte forfra. 

Corona har påvirket alt i verden dermed også min opgave. Jeg ville have hængt mine billeder op på et træ fra min gård, og have hængt en lampe øverst oppe, men det kunne jeg ikke finde tid til at færdiggøre. Og så slog det mig, at det hele tiden har været min lampe jeg har fokuseret mest på, men at det er jo egentlig mine billeder jeg har brugt alt min tid på og som jeg selv synes er mest spændende. Og grundlæggende set har hele min opgaveperiode været en jagt på hvordan jeg skulle udstille mine billeder så det er det jeg har gjort nu, jeg har bare udstillet mine billeder. Men alt i alt har det været en dejlig udfordring, og det er noget jeg er meget taknemlig for at have været en del af. Jeg vil aldrig glemme det.