Karoline

Forord

Min Eriksmindeopgave er videokunst, der omhandler sange, der har haft en betydning i min barndom. I første omgang tænkte jeg, at min Eriksmindeopgave skulle reflektere over min barndom og min relation til min familie. Selvom jeg er blevet glad for min opgave, har jeg fundet ud af, at den har mistet sin oprindelige betydning, jo mere jeg har arbejdet på den. Videoen er blevet et portræt af en stemning, jeg har følt, når jeg selv har hørt musik, da jeg var lille. I det her tilfælde, “Man In The Mirror” af Michael Jackson. 

Bagtanken med opgaven var, da jeg begyndte, at finde noget musik, der kunne gøre det håndgribeligt at snakke om steder, minder eller mennesker, der ikke er her længere. Og jeg har prøvet at genskabe den stemning, jeg havde med min familie og i mit hjem, da jeg var yngre, men som jeg ikke på samme måde har længere. Det har jeg derfor gjort ved hjælp at musik vi lyttede til i hjemmet. 

Min eriksminde opgave består af:

Videokunst af elever på Eriksminde Efterskole, der synger sangen “Man In The Mirror” af Michael Jackson.

De synger foran en hvid baggrund i foto-lokalet på Eriksminde. 

Jeg har filmet med et Canon LEGRIA HF R78 kamera, på et stativ hjemmebygget af cd’er stablet sammen oven på en stol.

Jeg har redigeret videoen i Imovie.

De deltagende personer hører musikken i lånte, eller deres egne hørebøffer, og kan ikke høre sig selv.



Efterskrift,
skrevet i løbet af de måneder, jeg har lavet Eriksmindeopgave

Klokken er 17.24. Jeg har besluttet mig for, hvad min Eriksmindeopgave skal være; jeg vil finde nogle sange, som har noget med min familie at gøre, måske også bare et par, som jeg synes er gode.                                                                                                                        Så vil jeg filme mennesker, der hver for sig synger sange og danser til de her sange.    

Jeg har et dilemma om, hvilke sange jeg vil vælge, men jeg prøver at finde en måde at få lidt dybde i opgaven.

Klokken er 23. 02. Jeg har besluttet mig for “Florafobi”, “Man In The Mirror” og “In a little while”!! Endelig.

Klokken er 09.44. Jeg dropper “In a little while”, fordi der er ikke nogen, der kan teksten, eller jeg tror, jeg dropper den. Jeg har kommet med den tanke, at min Eriksmindeopgave ikke behøver at være mega god, det skal mere bare være et bevis på, at jeg har lagt meget tid i det, for det kræver mega meget tid at få alle mulige til at synge 3 sange. Nu skal jeg filme!

Jeg dropper “Florafobi”

Klokken er 13.42 og jeg er meget frustreret. Jeg overvejer bare at tegne en tegning og gøre det til min Eriksmindeopgave.

Klokken er 14.10, og jeg har ikke lavet noget på det seneste. Dog er jeg blevet overbevist om, at jeg skal holde mig til min oprindelige opgave. Nu vil jeg gå ned og spørge Simon, om jeg må filme ham. 

Det er mandag den 24. februar, og jeg er gået lidt i stå, siden jeg sidst har filmet. Nu må jeg redigere lidt mere. Jeg går og tænker over, hvordan jeg vil udstille min film. Jeg overvejer at stille det op med en projektor, så personerne er i menneskestørrelse. Det ville være mega fedt, så kunne man også få en fornemmelse af, hvordan det er blevet filmet. Lige nu sidder jeg og redigerer.

Det er onsdag den 11 marts. Jeg skal filme Malthe idag, og så redigerer en masse.

Klokken er 18.05 og jeg er hjemme pga. Corona. Jeg arbejder på forord, efterskrift og værkbeskrivelse. Det skal afleveres til vores vejleder I dag.