Forord
Jeg har til min Eriksminde Opgave udarbejdet et design-magasin samt de genstande, det omhandler. Jeg har lavet morgenmadsskærebrætter i asketræ, som er en flere år gammel idé. Ud over det, er jeg kommet op med et system af små beholdere drejet i ahorn. Og til sidst har jeg drejet en skål i træ fra min farfars træværksted.
Det hele er blevet samlet og beskrevet i et magasin med billeder, og tankerne bag de enkelte genstande.
Magasinet er eksperimenterende i sit layout og udtryk, og benytter sig meget af negativ plads, så fokus bliver rettet mod produkterne selv.
Bag alt, hvad jeg har lavet, ligger timers arbejde både med design af genstande og magasin men også udførelsen i træ.
Inden jeg startede på Eriksminde Efterskole, havde jeg besluttet mig for at kombinere træarbejde med grafisk design i min opgave. Det er, hvad jeg har gjort, men jeg har også fået inkorporeret industrielt design under designprocessen og fotografering med mit nykøbte kamera. Brugt til at tage billeder til mit magasin.
Så min opgave består af en kombination af flere fag, som alle har det tilfælles, at det er nogle jeg håber, jeg kommer til at arbejde mere med i fremtiden.
Efterskrift
Det hele startede som sagt med, at jeg allerede fra starten vidste, at jeg ville kombinere træarbejde og grafisk design, men hvordan var stadig et spørgsmål.
Jeg var helt ude i at lave stole og borde, indpakningsdesign, samt keramikstel. Alt det kunne have været spændende at arbejde med, men pludselig midt i sin idégeneringsproces bliver man ramt af virkeligheden, som sætter nogle begrænsninger, og den største har været tid.
Da jeg endelig havde fundet på en idé, havde jeg stadig for høje forventninger til, hvad jeg kunne nå. Jeg havde en liste på fjorten forskellige slags produkter, jeg ville lave.
Så jeg blev nødt til at vælge en hel del fra.
Grunden til at trædrejning har fyldt så meget i min Eriksminde-opgave er på grund af min farfar. Det er min farfar, der har bragt træarbejde til min familie, og især trædrejning. For fire år siden, da min bror gik her på Eriksminde, lærte han også at dreje. Og noget tid efter købte vi vores egen drejebænk, men jeg har aldrig rigtig brugt den, for det var noget min bror og farfar gjorde. Men jeg blev ældre og fik mod på det. Så jeg besluttede at hente noget træ fra min farfars kælderværksted. Jeg ville dreje en skål af træ fra hans værksted som en hyldest til ham. Jeg fandt tre stykker, men det var kun det ene, der rigtigt kunne bruges. Så det var lidt nervepirrende, da jeg skulle dreje skålen, for det måtte ikke gå galt, og jeg havde kun drejet en skål før. Men det lykkedes, og jeg er ret tilfreds med resultatet.
Da jeg som elev ikke må benytte mig af skolens bordrundsav, blev jeg nødt til at arbejde derhjemme i vinterferien. Ude i mit sommerhus har vi en bordrundsav og en overfræser som jeg brugte til at lave mine skærebrætter. Jeg havde slet ikke noget imod at arbejde derhjemme, men det satte nogle begrænsninger for, hvad jeg kunne lave nede på skolen. Jeg valgte også at leje et objektiv fra en kamerabutik, da jeg ikke selv havde det, jeg gerne ville bruge, og brugte en weekend på at tage billeder til magasinet.
Alt hvad jeg har drejet er lavet nede på skolen over mange timer, spredt ud over eftermiddage og aftener. Det svære ved Eriksminde Opgaven er, når man egentlig burde lave på sin opgave laver alle ens venner alt muligt andet spændende. Det gør det virkelig svært at tage sig sammen til at arbejde på sin opgave. Men jeg fandt en løsning. For hvis jeg hellere ville sidde på mit værelse sammen med nogle andre og hygge, kunne jeg også det, samtidig med jeg arbejdede på min opgave. For jeg skulle også lave designet til mit magasin. Så hver gang jeg ikke havde tid eller ikke gad over at dreje, kunne jeg lave på mit magasin, hvilket gjorde min arbejdsproces meget mere effektiv.
Jeg kan lige så godt være ærlig. Da vi blev sendt hjem (og troede det ville vare 14 dage), var jeg selvfølgelig træt af det men også lettet. For jeg kunne ikke have nået at få mit magasin trykt i tide til ferniseringen. Så jeg har haft lang tid til at lave på det, også længere end vi i starten lige regnede med.
Nu tror jeg desværre slet ikke, der bliver nogen fernisering. Så jeg ved ikke helt, hvordan vi udstiller, og om folk overhovedet kommer til at se og røre mit magasin, som jeg havde håbet på.