Martha

Forord

Som Eriksminde-opgave har jeg valgt at lave en “perleplade dagbog”. Konceptet er egentligt meget simpelt. Det går ud på, at jeg skal lave en perleplade hver dag i februar måned. Mit værk er bygget sådan op, at det består af 29 små perleplader, der er sat sammen til et samlet billede. Sådan, at det i stedet for at være 29 individuelle værker bliver til et større samlet udtryk. Min første tanke var egentligt, at det skulle sættes op som en kalenderside med mellemrum mellem hver perleplade. Men så kom jeg frem til, at det er federe at arbejde med det samlede udtryk, som noget kan få, når man sætter mange små dele sammen. Jeg kan godt lide tanken om, at vi allesammen er en del af et kæmpestort puslespil, og når det hele sættes sammen, bliver det til noget, der går op i en højere enhed.

Hver perleplade er et udtryk for den dags tanker, følelser og stemninger. Sollyset har haft en stor betydning for, hvordan den enkelte perleplade er endt ud. De dage, hvor solen har skinnet mest, har jeg følt mig væsentligt gladere og derfor brugt mange farverige perler. Hvorimod jeg på de grå og kolde dage har følt mig mere træt og måske trukket mig mere ind i mig selv.

Jeg synes, at det var meget spændende at udfordre den klassiske dagbogsform. Derfor har jeg lavet en dagbog i perler, som beskriver min februar måned i 2020. Det at lave perleplader er noget jeg husker meget fra min barndom. Jeg har brugt adskillige timer som barn på at lege med perler, så det er også en form, som jeg forbinder med en masse gode minder. Jeg har fundet rigtig meget ro i at have noget at fordybe mig i hver aften. En ro der nogle gange kan være svær at finde i en travl hverdag især på en efterskole, hvor der er liv og glade dage overalt. Den langsommelige proces i at sidde med små perler mellem fingrene kræver tid og tålmodighed, og er ikke noget, man kan skynde sig igennem. Lige præcis det gør, at kroppen og hjernen får et pusterum til at slappe af i og kun skulle fokusere på en ting ad gangen. Det tror jeg er rigtig sundt og måske ikke noget, jeg har nok af i min hverdag.

Udover at være en personlig dagbog synes jeg også, at det er et flot visuelt udtryk, som det er endt ud med at have. Som supplement til alle perlepladerne har jeg lavet en mere traditionel dagbog på skrift. Det har jeg valgt at gøre, så tilskueren kan få en fornemmelse af motivationen bag den enkelte perleplade. 

Og ligesom perler smelter sammen, smelter dage sammen til uger, måneder, år og bliver til liv. 



Se mere på


Efterskrift

Dengang i efteråret, da vi gik i gang med vores Eriksminde-opgave, havde jeg nok ikke lige regnet med, at jeg et halvt år senere ville stå med en perleplade dagbog i hænderne. Min proces startede godt ud, og jeg kom godt fra start. Efter at have brainstormet en masse havde jeg fået mine ideer kogt ned til 1 endelig kandidat. Min oprindelige ide gik ud på, at jeg ville lave en fotoserie hvor jeg skulle tegne med lys. Det var et håndværk som jeg ikke kendte så meget til, men jeg tænkte, at det ville være spændende at lære en ny udtryksform. Jeg havde mit eget kamera i forvejen, så det var bare at komme i gang. Jeg så en masse youtube videoer omkring det og gik straks i gang.

Et stykke inde i processen gik jeg lidt i stå. Jeg havde egentligt planlagt det hele, men jeg havde svært ved at komme ordentligt i gang. Jeg gik i lang tid og lavede små overspringshandlinger uden at komme nogen vegne. Op til jul kunne jeg godt mærke, at det ikke var det jeg skulle arbejde med. Jeg ville gerne skifte emne, men for at ændre sin Eriksminde-opgave så sent i forløbet kræver det også, at man har en ny ide man kan gå i gang med. Jeg gik i et stykke tid og prøvede at komme på noget nyt, men det skete bare ikke.

Endelig kom jeg på den ide, der nu er min Eriksminde-opgave. Hele processen med at begynde på noget nyt var ikke let, men jeg er utrolig glad for, at jeg lyttede til min mavefornemmelse. Grunden til, at det var svært for mig at komme i gang var fordi, at det ikke var det rigtige for mig. Derfor er det super vigtigt at stole på sig selv og mærke godt efter når noget ikke føles rigtigt. Da jeg gik i gang med perleplade dagbogen gik det meget bedre. Jeg havde faktisk lyst til at sætte mig ned og lave Eriksminde-opgave. Nu står jeg her med mit færdige produkt og kan se hele den lange proces jeg har været igennem. Det har været både svært og hårdt, men mest af alt spændende og lærerigt. Jeg føler, at jeg har lært en masse om mig selv og hvordan jeg arbejder bedst, men også hvad det vil sige at være i en proces.