FORORD
I min familie har vi altid spillet kort. Selv mine grandkusiner og fætre har lært det, fra de var helt små. Siddet ved vores oldemor og lært adskillige spil. Og for mig betyder det en masse at spille kort. Det bringer en masse minder frem, men det er også et helt vildt godt samlingspunkt. Derfor har jeg lavet mit helt eget sæt spillekort.
Se mere på
EFTERSKRIFT
Jeg står i oktober, og er i en mindre krise. En mindre krise over,hvad jeg skal lave til min Eriksminde opgave. Jeg har fået at vide, at jeg kan lave, lige hvad jeg har lyst til, og for mig at se, er det noget af en opgave. Jeg ville gerne lave noget stort, sejt.. Faktisk en opgave, der havde det hele. Det fuckede mig lidt op, og der var mange ideer på bordet, men i efterårsferien sagde min mor:“Du kunne da lave et kortspil?” Jeg sagde, at det gad jeg ikke, men da jeg var tilbage i Danmark vidste jeg, at det var lige det, jeg skulle. For da jeg tænkte over tingene, huskede jeg på, at jeg elsker at tegne og jeg elsker at spille kort. Og hvor fedt kunne det ikke være at give mig selv og min familie et sæt spillekort, som jeg selv har tegnet. Faktisk opfyldte det alle mine kriterier. Lige siden starten af Eriksminde opgaven vidste jeg, at jeg ville have et produkt, når jeg var færdig. Om det var et vægmaleri jeg kunne komme tilbage at kigge på eller en masse keramik skåle, så ville jeg gerne ende med et produkt i hånden, som kunne bruges til noget bagefter.
Jeg begyndte at finde ud af flere ting om min opgave. Det skulle være et kortspil, hvor jeg tegnede motiverne til kortsppillet, hvor det senere skulle trykkes. Motiverne/tegningerne skulle være inspireret af en meget traditionel tatovørstil og være med dyr. Grunden til at det lige skulle være den stil, går nok mange år tilbage. For da jeg startede med at tegne, var det min onkel, der fik mig igang. Han er selv tatovør, og han har altid været en person, jeg har set meget op til. Han har også vist den traditionelle tatovørstil. Hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om, kan du tænke på de tatoveringer en sømand har. Det er den stil! Grunden til det skulle være dyr, var det nok fordi jeg fik et billede i mit hoved af en slags jungle, der skulle være på mine kort. Det har været fedt at starte med både små og store ideer og se forvandlingen til det endelige resultat.
Efter mange måneder med op- og nedture, blev jeg endelig færdig. Det har været hårdt at holde hovedet koldt og blive ved. For en stor opgave kræver også meget tid. Og når man går på efterskole vil man gerne gå på efterskole og ikke særlig mange andre ting, men efter som jeg rykkede på tingene, og man mere og mere kunne se et helt kortspil, gav det mig bare mere energi. Det var en mega fed følelse, og det har virkelig givet boost til mig, det med at have fuldført en stor opgave.