Balder

Quarter pipe” af Balder

Forord

Jeg har valgt at lave brugbar kunst. For da jeg en dag stod på skateboard med mine venner var der pludselig en der sagde ordene: “Vi har virkelig brug for nogle ramper hernede”. Med det samme var ideen til min Eriksminde-Opgave fundet, især da jeg hele tiden har vidst, at jeg gerne ville forbedre min håndværksmæssige kunnen og lave noget fysisk og gerne i træ. I starten og op til at jeg skulle bygge rampen, fyldte opgaven ikke meget. Jeg havde en mærkelig fornemmelse med opgaven, fordi jeg syntes, at det var lidt fesent med “bare en rampe”. Men “bare en rampe” var det jo netop ikke. Det ved jeg nu, fordi jeg ved hvor meget arbejde der er bag rampen. Der er udregninger, og tidspunkter hvor man overvejer at droppe det hele. Samtidig vil jeg, når rampen står færdig, få alle der vil det til at tegne, male, lave grafitti og dekorere. Jeg håber rampen vil blive brugt mange årgange frem og få flere til at skate.



Efterskrift

Jeg startede processen ud med at være meget i tvivl og forvirret over, hvad jeg ville lave. Ideen med skaterrampen kom til mig, da jeg og nogle andre var nede for at skate og Gustav sagde: “Vi har virkelig brug for nogle ramper hernede”, og med det samme sagde jeg: “Det laver jeg da”. Jeg gik i gang med at klargøre og researche. Allerede der kom første udfordring, fordi jeg kunne kun finde mål, begreber osv der var på engelsk. Dette var mere besværligt end man lige går og tror. Men jeg fik fikset det, men desværre gik der utroligt lang tid, før jeg endelig fik mit træ. Faktisk så lang tid, så jeg kunne først gå i gang med arbejdet, lige da vi var stoppet med at få tid til at lave det på skolen. Så der stod jeg. Jeg begyndte med det samme, men fandt hurtigt ud af, at der er lidt mere bag en rampe end bare skruer og håndværk. Problemet var, at jeg skulle lave en bue (transition) som skulle være PERFEKT, ellers ville rampen være dårlig. Så jeg brugte cirka 4 dage, hvor jeg prøvede hver aften at regne det ud. Til sidst gjorde jeg det pludselig. Processen var udfordrende men sjov, fordi jeg ikke havde prøvet noget som det før og fik prøvet en masse maskiner og metoder. Alt i alt lærerig og udfordrende.

Jeg vil klart have en masse respekt for håndværkere videre frem, da der er en masse forarbejde ved at konstruere og bygge. Jeg vil også tage min viden omkring forskellige maskiner og teknikker osv med.

Jeg er glad for den måde Eriksminde-opgaven er endt. Selvom jeg var i tvivl, føler jeg, at jeg har opnået mit mål med at lave noget brugbart, som jeg selv og andre vil få glæde af. Samtidigt synes jeg , at der skal være lidt mere balance i opgaven. Eriksminde-opgaven bliver blæst helt vildt meget op i snakken, men jeg føler ift tid, så bliver den ikke prioriteret lige så meget, som jeg havde troet. Jeg synes snakken om opgaven og forventninger skal være ligeså store som arbejdsprocessen. Fx i starten af Eriksminde-opgaven kom der en elev ud der nærmest havde lavet en helt ny opfindelse/kunstværk. Dette satte forventningerne til hvad man kunne nå ALT for højt.