Snorre

Forord

Mit Eriksminde-projekt er et fingermaleri af en karakter fra en Manga-tegneserie, som hedder One Piece. Karakteren hedder Monkey D. Luffy eller som den danske version Monkey D. Ruffy.

Manga er japanske voksentegneserier, som er meget populære i Japan og andre lande.

Min storebror var meget optaget af Manga, da han var yngre. For nogle år siden genlæste han og så de gamle serier igen. Der introducerede han dem for mig. Der er 6 år i mellem min bror og jeg, og der har derfor ikke været så meget, som vi indtil videre har haft fælles interesse for, men jeg har altid set op til ham og har gerne villet have tid sammen med ham, og det har Manga hjulpet med.  Nu er han flyttet hjemmefra og bor i Spanien, hvor han er professionel basketballspiller. Så Manga minder mig om ham, og jeg føler mig forbundet til ham, når jeg ser eller læser Manga. Så på mange måder er Manga forbundet med kærlighed for mig



Efterskrift

Min intention med opgaven var at udfordre mig selv, da jeg ikke normalvis maler. Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt og fordybe mig i et nyt materiale. Jeg startede med at ville spraymale efter en skabelon. Men da jeg var i gang, ændrede jeg det til fingermaling i stedet, da det var ret svært at gøre det så præcist, som jeg gerne ville have det. Det synes jeg fungerede godt. I processen har jeg lært at arbejde med både spraymaling og almindelig maling. 

Det er altid ret svært for mig at få gode idéer til, hvad jeg skal lave i en opgave, da jeg altid har haft svært ved de boglige fag. På min gamle skole var der et ret højt fagligt niveau, og det var derfor ikke så let for mig. Jeg kan derfor godt blive lammet af at skulle præstere, og have svært ved at finde ud af, hvad jeg skal. Men da vi skulle vælge, kom det bare til mig, fordi jeg tænkte på, hvad jeg godt kan lide. Så havde jeg jo som sagt først besluttet mig for at spraymale, men lavede det om undervejs, idet det var lidt for udfordrende. Jeg synes derfor, at det har været en god proces for mig, hvor jeg har taget hensyn til mine begrænsninger og være realistisk med, hvad jeg kan og samtidig udfordre mig selv. Jeg gik lidt i stå undervejs, da det kan være svært for mig at strukturere, hvad jeg nu skal gøre. Så går jeg i stå. Jeg skal nok blive bedre til at bede om hjælp, når det bliver svært for mig. 

.