Forord
“MC1R”
I dette værk “møder” man 7 forskellige rødhårede inkl. mig selv. Det de har bidraget med, har været med til at skabe dette værk.
Rødhårede er i tidens løb blevet set ned på og gjort grin med, derfor har jeg været ude og interviewe forskellige rødhårede, hvor jeg har stillet dem en række spørgsmål, hvor de bl.a. fortæller om deres udvikling af deres syn på dem selv, hvordan folk opfatter dem, hændelser de har oplevet, alt i forbindelse med deres hårfarve. Deres historier er blevet sat sammen til en lille fælles podcast.
Dette værk består også af en fotoserie. Det er portrætbilleder, som er hængt op på et rusten gitter. Der er 2 billeder af hver person, en for- og bagside, det ene er i sort/hvid og det andet er i farver, for at vise forskellen mellem den ægte “identitet” og den skjulte. Sammen med det hænger røde totter af hår, og små stykker spejle. Alle delene hænger i gennemsigtige snore.
Der er både familiemedlemmer, bekendte, men også fremmede med i dette værk.
Dette værk har jeg lavet da jeg synes det var spændende at høre om andre rødhåredes oplevelser og hvad det har har haft af betydning for dem.
Lyt til podcast
Efterskrift
“MC1R”
Jeg sad ude i hængekøjerne i Æblehaven og snakkede med to andre, om hvad man kunne lave til sin eriksminde opgave, jeg kan ikke huske hvilke ideer vi kom op med, det blev i hvert fald ikke nogen af dem, men jeg kan huske at det var den dag opgaven blev sat i gang.
Et par uger efter opstart skulle vi lave noget som hed pilotprojekt, vi skulle udfylde et skema. Det var spørgsmål, der skulle specificere, hvad vi gerne ville arbejde med. Det eneste jeg vidst var at jeg ville fotografere.
Tiden gik og gik, jeg tænkte ikke på det i er par måneder, jeg vidste at jeg snart var nødt til at finde på noget, så heldigvis en dag, i slutningen i november måned, snakkede jeg med en veninde, om hvad man kunne lave. Lige pludselig sagde hun ordet “Rødhårede”. Der kom et stort smil frem på mine læber, jeg blev vildt glad, nu vidste jeg at min opgave skulle handle om rødhårede. Mine ideer piblede frem, så jeg følte, at det gik fremad. Nu havde jeg et emne og en masse ideer, der kunne bruges som udgangspunkt. Den næste udfordring var at få fat på nogen rødhårede, der ville deltage i projektet.
Jeg har nu arbejdet med opgaven i flere måneder og det har været en lang proces med alle følelser smil, frustrationer, gråd og opgivelse. Opture og nedture. Det bunder nok i at der ikke har været en eneste ramme, det har været en kæmpe udfordring for mig, at jeg selv skulle skabe mine egne rammer. Så der har opstået en masse tvivl.
I min opgave har jeg nogen mennesker med, som jeg aldrig før havde set, inden jeg skulle snakke med dem. Jeg er stolt over mig selv, da jeg ikke kunne gøre det for bare 1 år siden, da det er ud over min comfort zone. Jeg har lært at man kan lidt mere, end hvad man lige går og tror.