Ingrid

100
Igen & igen &

Forord

Min Eriksmindeopgave tager udgangspunkt i gentagelsen, i at fokusere på den lille del i det store hele. Den handler om at lære, at lære af gentagelsen. At gentagelsen skaber resultater. Min Eriksmindeopgave tog udgangspunkt i, at “øvelse gør mester”, men jeg er ikke blevet mester; jeg er blevet bedre.

Min Eriksmindeopgave er 100 forskellige skåle, kopper, vaser, mælkekander og andre genstande, alle drejet i 500 gram ler. Jeg har drejet hver dag, jeg har haft tid, indtil jeg havde 100. Hele min Eriksmindeopgave tager udgangspunkt i de 100. Jeg sagde fra start, at jeg først er færdig, når jeg har 100. Det er der nu; du kigger på de 100, jeg har lavet 100, 100!



Instagram

View this post on Instagram

– EE # 14 –

A post shared by Ingrid Nicolajsen Geil (@igen.og.igen) on


Efterskrift

Min Eriksminde opgave består af to processer, processen jeg har gentaget 100 gange, og processen med hele opgaven. Jeg har 100 gange taget en lille spand, fyldt den med vand, hentet de gode dreje svampe i skabet, og sat mig ved min drejebænk. Jeg har 100 gange målt 500 gram ler op, æltet det mellem mine hænder, smidt det ned på drejeskiven, så det hang fast, og sat mig godt tilrette. Jeg har 100 gange centreret min klump ler, til jeg ikke kunne se nogen bevægelser i leret, og så bestemt formgivningen til den dag.

Da jeg startede min Eriksmindeopgave, havde jeg en masse energi og motivation til at komme i gang med leret. Og startede også meget hurtigt, da målet var, at jeg skulle være færdig inden jul. Jeg lagde meget pres på mig selv, til at alt det, jeg lavede skulle være perfekt, og at jeg skulle bruge alt min fritid på det. På den måde mistede jeg meget af min enagement, til træthed, og en stresset hjerne. Og det kunne jeg se på nogle af mine ting, da det er vildt svært at være fokuseret i leret, hvis ens hjerne ikke kan følge med. På den måde er leret en smuk spejling af ens sind. Men det frustrerede mig bare mere, da jeg ikke bevægede mig fremad, og jeg blev meget presset af mine egne forventninger. 

Det var op til jul, at jeg måtte indse, at jeg skulle passe bedre på mig selv i den her proces, og at jeg måtte have en anden tilgang til processen. Det var her, at jeg sagde til mig selv, at jeg kun skulle sætte mig til drejeskiven, hvis mit overskud var til det. Det var også her jeg fik et helt andet billede på opgaven. Jeg skulle ikke se frem til resultatet, det hele handlede om processen. Og jeg skulle tænke på processen og ikke resultatet. Denne ændring i min tilgang til opgaven, var altafgørende for min opgave, mig selv og min sindstilstand. Jeg måtte i denne tid også affinde mig med, at jeg ikke ville få tid til at glasere mine ting. Det er jeg nu blevet meget glad for, da det for mig handler om selve drejningen af tingene og håndværket i det. Så vil jeg ikke have nogen glasur til at forstyrre det.

Da jeg valgte tallet 100, havde jeg ikke nogen begrundelse. Jeg valgte det bare, da det var et stort og flot tal. Men i foråret fik det tal en betydning, da det i år er 100-året for genforeningen af Sønderjylland. Jeg er selv sønderjyde, og jeg skal også udstille min Eriksmindeopgave i Sønderjylland, i forbindelse med fejringen af 100-året. Så lige pludselig var det ikke bare et tal, men det var et tal med en med betydning. Samtidig er det en mærkelig tid at fejre 100-året i, det blev vi mindet om præcist den dag, det var 100 år siden at der var afstemning i Tyskland (14. Marts 2020), nemlig præcis på den dag lukkede grænsen mellem Danmark og Tyskland grundet corona. 

Min Eriksmindeopgave har fyldt ekstremt meget for mig, den er blevet en stor del af mig og en kæmpe del af mit efterskoleår. Denne opgave vil altid være en meget stor del af mig og min selvopfattelse, da jeg har lært vildt meget om mig selv, og en hel masse omkring faget, som jeg ikke ville have lært, var det ikke for min Eriksmindeopgave. Det vil jeg altid være meget taknemmelig for.