Jonas K W

FORORD

Jeg begyndte at tænke på at lave et magasin i foråret 2019 og syntes, at idéen om at skabe et gennemarbejdet og lækkert magasin lød helt vildt fedt. Ideen fik jeg så endelig muligheden for at lave på Eriksminde.

I magasinet Behínd, har jeg arbejdet ud fra magasinets titel Behínd(=bagved/bagsiden). Straks kom jeg på en masse idéer og skrev dem alle ned. Idéerne har udviklet magasinet til at blive en bred fortolkning af `bagsiden ́; bag masken på menneske, under overfladen af personligheder og bagsiden af samfundet.

Jeg har arbejdet meget med det grafiske og visuelle udtryk i magasinet og, gennem processen, arbejdet med kamera, Photoshop til billedredigering og Indesign til opsætning af selve magasinet.

Jeg håber, at du vil nyde mit magasin og fremover blive nysgerrig på bagsiden.


Læs magasinet BEHIND



Se mere på


EFTERSKRIFT

At jeg gerne ville lave et magasin, startede allerede tilbage i 2019. Jeg begyndte at købe flotte magasiner og blev inspireret og helt opsat på, at jeg en dag ville lave et.

Da jeg så kom på Eriksminde Efterskole senere på året og hørte om Eriksminde-opgaven, gik der ikke længe, før at jeg tænkte på at lave et magasin. 

Jeg begyndte stille og roligt at tænke på, hvad det overordnede tema skulle være. Om det kun skulle bestå af billeder eller også tekst? Det tog mig lang tid, før jeg endelig fandt ud af, hvad det skulle handle om, men da det var på plads, begyndte det sjove. Jeg fandt på idéer til billeder, tog dem, redigerede dem og satte dem ind i inDesign. Magasinet blev ved med at ændre sig, og jeg sad i mange timer og prøvede af og gjorde ved. Det var fedt, syntes jeg! Til sidst måtte jeg blive færdig og beslutte mig for et endeligt resultat. Det var lidt nervepirrende at aflevere det for at få det sendt til tryk, men jeg håber, I vil nyde det.

Det har været super lærerigt at arbejde med mit magasin, og jeg er blevet klogere på min måde at arbejde på. Det har givet mig blod på tanden, og jeg er sikker på, at jeg vil lave flere magasiner!