Karla B

Forord

Vi lever i et senmoderne samfund, hvor mange familier er bygget op omkring fænomenet svingdørs familier og det sociale akvarium. Det ser jeg som et problem, at man som familie kun mødes ved måltiderne. Eller ikke snakker sammen, selvom man faktisk sidder ved siden af hinanden. Det har jeg prøvet at udtrykke i min eriksminde opgave. Det endte ud i et spisebord. På selve spisebordet er der dækket op til stor middag, stellet er af eget design som jeg har valgt at kalde FOSFEN. Fosfener er de lys nethinden danner når der reelt set ikke er lys, men man føler, at man ser det. Tallerknerne er drejet og glaseret selv.

Over det dækkede bord hænger en klokkeformet pendel med navnet aeronaut, pendlen er drejet i vådt eg. Sprækkerne, der kom mens træet tørrede op, har jeg ladet stå for at give lampen lidt struktur. Som jeg synes giver en god kontrast til det meget blanke træ. På toppen er der sat en keramisk fatning, som er drejet i keramik.

Rundt om lampen hænger der tekster af forskellige genrer, som skal prøve at få de tanker jeg har om familierelationer ned på papir. Teksterne er meget forskellige og udtrykker alle nogle følelse jeg tænker, at man som svingdørsfamilier måtte have. Teksterne spænder bredt i størrelse og generer. alle tekster er hængt op med sytråd.

Mellem teksterne har jeg valgt at presse nogle blomster og hænge dem med hovedet ned mod bordet, og nogle friske med hovedet opad. Alle blomster er hængt op med den samme tråd som blomsterne. Jeg har i mit værk valgt at sætte fokus på at se noget symbolsk i de forskellige ting, der er lavet og deres navne. Meget er op til fortolkning og det ser jeg som en styrke for værket at man måske kan se sig selv i værket, eller at ens syn bliver åbnet op for, hvordan man som familie er sammen i, hverdagen. 



Se mere på


Efterskrift

Selve min opgaveproces har gået meget op og ned, det har været svært f.eks. at skulle lave tallerkner når jeg ikke havde gjort det før. I starten tænkte jeg, at der skulle være stel til 6 personer, men det indså jeg hurtigt var for meget arbejde for mig. Så jeg har lavet 2 sæt så der kan dækkes til to personer da jeg følte det mere overkommeligt. Jeg brugte noget tid i starten på at dreje nogle forskellige, både i størrelser og former, indtil at jeg kom frem til den form som de har nu. Noget, der også kom bag på mig var tørretiden på tallerkenen, jeg tror det tog lige knap en uge at tørre så jeg kunne afdreje dem.

Det der har taget længst tid var, at finde farverne til dem. Jeg lavede en masse prøver på forskellige glasurer, indtil jeg endte med, at blande to helt nye glasurer jeg ikke havde afprøvet før, og glaserede mine tallerkner i dem.

Processen med lampen har været meget lærerig, da jeg aldrig rigtig har udhulet noget i træ før. Jeg har dog drejet meget inden jeg kom, så jeg vidste godt, hvad det gik ud på. Men jeg blev rigtig udfordret på både det at udhule den, men også det at formen var svær at få frem. Det lykkedes mig dog at få lavet en lampe, hvor jeg kunne være tilfreds med formen. Selvom det ikke var den jeg havde tænkt fra starten.

Selve eriksminde opgave tiden syntes jeg, at jeg har udnyttet godt. Jeg føler, at jeg har gjort mit bedste, og er nået i mål med projektet.