Forord
Som Eriksminde-opgave har jeg valgt at strikke. Jeg kan godt lide at lave kreative ting, bruge mine hænder og se film og serier, så jeg synes at strikning var et oplagt valg. Jeg har strikket en sweater, et halstørklæde, et par sokker og så er jeg i gang med endnu en sweater. Imens jeg har været på efterskole, har jeg lært at strikke ret, vrang, rib, drejet ret og drejet vrang, så jeg er kommet igennem ret mange af de forskellige masker. Jeg har brugt en masse garn og mange forskellige strikke- og rundpinde. Jeg kan sige jer, at det er træls at strikke på små pinde. Det tager ufatteligt lang tid.
Jeg strikkede et par grå sokker til min bror, med sokkegarn. Halstørklædet er strikket i blå og grå garn, som er 100% uld, og det skal forestille at være et Ravenclaw halstørklæde. Halstørklædet gav jeg til min bror i julegave. Begge mine sweatre er strikket i en tråd uld og en tråd mohair. Mohair er meget tyndt og gør sweateren mere fluffy. Den første sweater jeg strikkede hedder “Novice sweater” og er lilla, med lidt lyserød i. Den er strikket i garn, som består af 65% alpaka, 28% polyamid og 7% uld og mohair, som består af 75% mohair og 25% silke. Den jeg er i gang med nu hedder “Ingen dikkedarer sweater” og er kongeblå. Den er strikket i garn, som består af 90% shetlandsuld og 10% polyamid og mohair, som består af 28% morbærsilke og 72% super kid mohair. På den lilla sweater har jeg bare strikket rundt og taget ud, men på den blå sweater har jeg lavet raglanudtagninger.
Begge strikkeopskrifterne er fra petiteknit.com.
Efterskrift
Da jeg startede på Eriksminde, havde jeg kun strikket meget lidt. Min bedstemor havde, da jeg var mindre, lært mig at strikke, men jeg mistede ret hurtigt interessen og strikkede ikke igen. Jeg glemte hurtigt, hvordan man gjorde. Senere lærte min farmor mig at strikke, men I kan nok godt gætte jer til, hvad der skete igen.
Mit første hjertefag på Eriksminde var sokkestrik. Ja, jeg ved hvad I tænker “Hun bliver aldrig færdig med de sokker”. Men jo jeg blev færdig, og jeg synes selv, at de blev ret pæne. Jeg begyndte at synes, at det var sjovt og hyggeligt at strikke. Og det er helt klart et plus, at man kan se film og serier imens 😉
Jeg valgte at strikke til min Eriksminde-opgave, fordi jeg gerne ville blive bedre og have nogle lækre hjemmestrikkede ting. Min mor har strikket rigtigt mange sweatre, og hun er altid klar på at hjælpe, hvis jeg har brug for det. Jeg tror, det er en af grundene til, at jeg ikke er gået død i mine strikkeprojekter. Der har været tider, hvor jeg har strikket mere end andre, men jeg er altid kommet i gang igen og har gjort mine ting færdige.
I min allerførste hjemmelavede sweater, til mig selv, har vi sat et mærke ind for at man kan kende forskel på for og bag. På mærket står der “Til en helt særlig person” nemlig mig. Ej det var de eneste min mor havde. Jeg er slet ikke så indbildsk, håber jeg.
Min hensigt med denne opgave er at blive bedre til at strikke, og det synes jeg, at jeg er kommet godt i mål med. Jeg kan nu se film og serier, hvor jeg kun behøver at kigge ned på mit strikketøj en gang imellem.
Jeg regner ikke med at stoppe, med at strikke efter Eriksminde. Det kan være, at jeg ikke vil strikke så meget, som når jeg er her, men bare strikker i perioder i stedet. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at stoppe helt. Man kan strikke så mange flotte ting, og når man selv strikker det, kan det holde i meget lang tid. Man bliver også glad og stolt, når man selv eller andre har noget på, som man har strikket.
