Havet- se, lyt, føl
Min Eriksminde-opgave er en sanselig installation.
Værket fokuserer på tre sanser. Høresansen, synssansen og følesansen.
Det består af et vævet tæppe, en film af havet samt et lydspor optaget ved havet.
Tanken med værket er, at beskueren oplever en sanselighed, som jeg selv oplever ved havet.
Jeg har taget en video af havet ved Saksild strand. Videoen taler til synssansen.
Jeg har brugt et Fujifilm GFX 50 kamera. Senere hen optog jeg lydfiler ved havet. Lydfilerne er blevet lagt ind over videoen og taler til høresansen.
Til sidst har jeg vævet et vægtæppe af havet. Jeg har selv bygget en væveramme ud af fire stykker 40×40 fyrretræ, der er skruet sammen, har skruer på to af siderne, og som er blevet spændt op med garn. Jeg har brugt et stykke krydsfiner til at skille trenden ad, mens jeg har vævet.
Selve vægtæppet består af forskellige typer restgarn, som bl.a. uld- og bomuldsgarn, fåreskind og stof. Tæppet er fastgjort på en ahorngren.
De teknikker jeg har brugt, er den almindelige væveteknik, knuder, frynser, sildebensmønster, lykker og variationer af den almindelige væveteknik.
Vægtæppet taler til synssansen og følesansen.
Efterskrift:
Min idé var fra starten at jeg ville fokusere på sanser. Jeg var fascineret af havet og den måde sanserne skærpes, når først man er trådt ned på en strand. Jeg fandt ud af, at havet og sanser for mig havde en meget tæt sammenhæng, og denne sammenhæng ville jeg gerne vise.
Den stille hvislen fra bølgerne, der regelmæssigt rammer sandet, følelsen af blødt, vådt hav, der omslutter kroppen når du træder ned i det.
Udover at arbejde med sanser, fik jeg lyst til at væve.
Jeg ville udfordre mig selv, prøve teknikker af, og se hvad vævning som håndværk var for en størrelse.
I starten overvejede jeg, om jeg skulle prøve at tage ud til professionelle vævere for at lære håndværket fra bunden, hvilket jeg fandt ud af var for uoverskueligt.
Jeg endte i stedet med at bygge en simpel rammevæv, for at gøre opgaven lettest for mig selv.
Den første del af processen var en idestorm. Jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville lave og hvordan det skulle se ud. Jeg udtænkte projektet.
Den sidste del af mit projekt var en udførelse. Jeg byggede rammen, spændte den op, og startede med at væve en prøve.
Efter prøven begyndte jeg på det endelige tæppe. Jeg vævede efter et billede, som jeg tog på Saksild Strand samme aften, hvor jeg filmede havet. Selve vævearbejdet var mere tidskrævende end jeg havde regnet med, så tæppet blev ikke lige så stort, som jeg ønskede.
Meningen med vægtæppet er, at man skal mærke på de forskellige teksturer og dermed bruge følesansen samtidig med man ser på tæppet.
Senere optog jeg lyden af bølgerne.
Nedlukningen bremsede min process og gjorde den mere besværlig, men så snart vi kom tilbage på skolen, fik jeg større motivation til at gå videre.
I løbet af hele processen har jeg sat mig nogle mål, som jeg lige præcis har nået.
Gennem min proces har det hjulpet mig at skrive tanker, ideer og stikord ned undervejs. Jeg har brug for at sidde i lokaler med en kreativ energi, hvor der er bevægelse, og hvor jeg kan mærke at der sker nogle processer omkring mig.
Det har givet mig motivation at diskutere mit eget og andres arbejde.
Derudover har jeg opdaget, hvor vigtigt det er for mig at have ro til det, jeg laver.
Jeg har fundet ud af, at jeg skal give mig selv større pauser og have et mindre pres på mig selv.
Eriksminde-opgaven har givet mig mod og lyst til at lave nye, større projekter, hvor jeg kan udfolde mig kreativt og give mig selv lov til at eksperimentere, lave fejl og følge min egen udvikling i en proces.
