Chili

Mindscape

Til min Eriksminde-opgave, har jeg lavet hvad jeg kalder for en samling af min hjernes rod. Dvs en samling af selv-skrevet digte, tegninger, kruseduller, tanker, citater og lyrics.

Meget af det har dybe betydninger og handler om og beskriver min mentale helbred, oplevelser/traumer og kærlighed. Alle mine digte er skrevet på tidspunkter, hvor jeg er meget overvældet eller havde en meget rå tankegang, for det er der, hvor jeg får ideerne og motivation til at skrive. Der er også ting i samlingen, som er fra helt random steder i mit sind og fantasi, som jeg så har prøvet at flette ind i temaet. 

Jeg ville gerne have, at opsætningen af bogen også så meget rå og rodet ud. Hver side har sit eget tema, men jeg har prøvet at tænke så lidt som muligt over opstillingen og at gøre siderne perfekte og rene- der er også nogle stavefejl og ting, som er stregede ud. Det ser meget klippe-klistre og beskidt ud, men på en ret mørk æstetisk måde. Der er kul bag på alle siderne, og det gør sådan at samlingen kan smitte af både mentalt og fysisk, som jeg synes er lidt sjovt. Teksterne er også skrevet på engelsk, fordi det er nemmest for mig at udtrykke mig, og det er mest direkte fra min hjerne, da jeg tænker også på engelsk.

Samlingen er lavet på en random stak papir fra depotrummet, som var før blevet klippet og revet i. Jeg synes at det passer perfekt til mit projekt, da alle siderne er forskellige og ingen af dem er perfekte. Det er skrevet/tegnet med røde/sorte kuglepenne og sort tus. Siderne er bundet sammen med rødt garn, eller “tanketråde”.

Efterskrift 

Jeg er vild med hvad min Eriksminde-opgave er blevet til. 

Da vi først begyndte på opgaven, var min ide fuldstændig anderledes. Jeg havde tænkt mig at lave en Buddha statue med en digtsamling ved siden af, som fortalte en historie om en spirituel opvågning. Den ide droppede jeg rimelig hurtigt, for jeg kunne mærke at jeg ikke ville kunne lide at arbejde på noget, som var så lukket. Jeg arbejder altid bedst, når jeg har meget frihed til at kunne udvikle og tilpasse en ide så meget og tit, som jeg vil- især når det er en opgave, som jeg skal bruge lang tid på. 

Efter at have været på efterskole i en lang periode før juleferien, var jeg begyndt at føle mig meget overvældet af følelser og angst, nemlig fordi at jeg ikke havde tid og plads til at processere eller navigere i mine tanker. Da vi så blev sendt hjem, begyndte jeg at skrive mange digte- og generelt bare at skrive mine tanker ned, for det gjorde sådan at jeg kunne få tømt mit hoved for overfloden af tanker. Jeg lagde mærke til hvor befriende og rart det føltes at skrive, og det var der, hvor jeg besluttede mig for at ændre min Eriksminde-opgave.

Da vi kom tilbage her på skolen, og skulle arbejde på opgaven igen, samlede jeg alle de digte, tanker og tegninger, som jeg havde lavet mens vi var hjemme. Jeg udvalgte dem, som jeg bedst kunne lide og begyndte at videreudvikle fra dem. Der var ikke rigtig nogen plan for hvordan det skulle se ud eller hvad det præcist skulle indeholde. Det hjalp mig også med at lade være med at stresse over opgaven, for jo mere “uperfekt” den blev jo mere perfekt blev den i mine øjne.