Therese F

“Giv Mig Sproget Tilbage” er en samling bestående af hovedsageligt kortprosa og digte med udgangspunkt i ord og sprog. Jeg har en generel fascination for sprog. Vi bruger sproget konstant, uanset om vores hensigt er at sige noget vigtigt eller uvigtigt. Vi forklarer og begrunder vores handlinger med sprog. Hvis vi har gjort noget forkert, eller noget rigtigt, så enten undskylder eller takker vi som regel med sproget. 

Ord er grundessensen af sprog. Bogstavkombinationer bliver til ord, ordkombinationer bliver til sprog. I nogle tilfælde er det talte sprog slet ikke eksisterende, der kan sproget ændre sig til at blive en visuel akt, men det er stadig sprog.

Jeg har brug for min daglige dosis sprog, det har du også kære læser, det har vi alle. Så i de situationer hvor vi bliver frataget vores sprog, har vi intet forsvar og er fuldkommen håbløse.

Samlingen sætter fokus på hvordan sproget er en faktor i det meste, men lige så vel om hvordan det føles når man mister det. Når du læser må du gerne være opmærksom på din reaktion. Hvad gælder din opfattelse af sprog?

Husk at klikke “Fullscreen” på Issue


EFTERSKRIFT

Jeg havde fra start en klar ide om at arbejde med sprogets finurligheder. Det gør jeg bedst med ord og skriveri. Jeg havde ikke en konkret plan og havde svært ved at skalere mit projekt. Det resulterede også i en lang periode uden den store fremgang. Jeg var usikker på i hvilken form jeg skulle formidle mig. I starten overvejede jeg et visuelt medie som video, med et underliggende lydspor af mine egne tekster. 

Jeg bevægede mig dog væk fra ideen jo længere tid der gik uden den store inspiration for at lave lige præcist det. Jeg har dog hele tiden gerne villet formidle noget visuelt i større eller mindre grad. I den endelige samling står billederne som små vildledende sidestykker til det skriftlige.

Jeg og alle andre på Eriksminde har arbejdet effektivt og hårdt i den sidste uge vi fik til rådighed for at indhente den tid vi har tabt mens vi har været hjemme. Ambitionerne har været store helt fra start, og presset for at blive færdige omtrent lige så stort.

Processen har dog samtidig også lært mig at jeg kommer langt hen ad vejen med inspiration, men ikke hele vejen, for arbejdsmoral er særligt vigtigt når det er hårdt og uinteressant at fortsætte og afslutte sit arbejde.

Den er hurtigt læst, men du kan også lade være. Men nu er mine ord der hvor de er, tag det eller lad være.