Asta J

Selve bogen jeg har tegnet i, var en tegnebog der havde ligget i hjørnet på mit værelse derhjemme i et stykke tid. Det er som om bogen har ligget og ventet på mig. Imens jeg har gået igennem mange svære ting, har den ligget der. En dag valgte jeg så at samle den op, og skrive lidt om hvordan jeg havde det.

Man kunne sige min Eriksminde opgave er en slags tanke bog. Jeg  har ladet mine tanke spille ud over siderne. Bogen er især en samling af mine negative tanker om verdenen og mig selv. Det var for mig en måde at stoppe med at holde og flaske dem inde. 

Jeg har egentlig altid gerne ville skrive, jeg har bare troet det ville være for kompliceret hvis man skulle forholde sig til alle mulige gramma og opsætnings regler. Så jeg ville ikke lægge nogen regler for mig selv når jeg skulle skrive og tegne. Derfor har det ikke været en dagbog, mere en “Når jeg føler for det” bog, for jeg ville heller ikke tvinge mig selv til at skrive. Tegninger i bogen er både for æstetik. Men et par stykker er også for at beskrive en bestemt følelse jeg ikke kunne kommunikere i teksten.

Samlet set, er bogen et samling af rod og tanker. Men i sikre rammer. Jeg kan kun håbe at når folk læser den, vil de forstå de problemer mange unge, specialet unge med mentale problemer, går igennem bare lidt bedre. Ellers er det et godt kig ind, tænker jeg.

Efterord

Min process med min bog var meget afslappende. Jeg tror det var meget godt for mig at komme ud med en masse tanker. Det er også en af grundene til at jeg vælger at dele dem. Det var en slags terapi for mig, og jeg kommer til at fortsætte med at skrive og tegne videre i bogen, også efter jeg stopper på Eriksminde. Jeg har fundet ud af det er noget der er virkeligt godt for mig, og jeg kan give en del af mig selv jeg ikke så tit viser. 

Jeg har direkte skrevet mine negative tanker i bogen lige så snart de kommer. Så teksten er på nogle måder meget sårbare for mig. Jeg håber det bliver vel kommet godt.

Bogen skal med vilje se meget hjemmelavet ud, det er en del af æstetikken. Og når jeg plejer at arbejde meget forsigtigt og hvor det ikke må se kradset ud, var det i hvert fald en god forandring. Jeg tror dog jeg bedre kan lide den måde at arbejde på, det var en slags pause jeg kunne give mig selv. En pause fra stressende øve-kunst, men stadig hvor jeg er produktiv og laver det jeg elsker.