Magnus B

Jeg har som min Eriksminde-opgave skrevet en digtsamling, bestående af en håndfuld digte i varierende længde. Samlingen har jeg valgt at kalde “Smiler til fortiden når jeg ser den”, som også kan ses på forsiden skrevet i punktskrift. Titlen kommer fra første linje i det sidste digt, som nok er det digt jeg synes bedst om lige nu.

 Der er ikke vedhæftet et bestemt tema til digtene, da jeg helst vil have at læseren går ind i teksterne blindt, og selv kan forsøge at finde en sammenhæng i digtene der giver mening for dem. 

Min hensigt med digtene er at jeg fremover en gang imellem vil kunne læse digtene, og stadig få noget ud af det. De fungerer på en måde som en slags huskeliste for mig. 

Udover tekst er der også et grafisk element i samlingen. Alle de billeder der kan ses, er fotografier jeg har taget på min telefon, på mærkværdige tidspunkter igennem de sidste par år. Lidt ligesom med teksterne, så er billederne ment som noget jeg vil kunne se tilbage på i fremtiden, som en måde at huske de øjeblikke og egentlig hele efterskoleåret generelt.

Bortset fra lidt finpudseri, har jeg egentligt mest bare ændret på farverne i billederne. Jeg har med billederne forsøgt at opfange den samme stemning som digtene får mig til at føle.  

Digtene i samlingen betyder alle noget for mig, og i mit hoved giver de i hvert fald ret meget mening. Jeg håber at du har lyst til at læse hele samlingen, da jeg føler at jeg har gjort det ret overskueligt at komme igennem. Det ville være fedt hvis du fik noget ud af at læse det, men det gør mig ikke noget, hvis det ikke siger dig spor. Vi er jo alle sammen så forskellige. Og gudskelov for det.

Efterskrift

Det tog mig en del tid at komme frem til at jeg skulle skrive digte som min eriksminde-opgave. Faktisk valgte jeg det en time før vi skulle aflevere sedlen, med en beskrivelse af hvad vi havde tænkt os at lave. Måden jeg kom frem til det på, var at jeg gerne ville prøve noget jeg ikke var vant til. Jeg har aldrig i mit liv skrevet digte frivilligt, og hvis jeg spolede et par år tilbage i mit liv, havde jeg nok heller aldrig troet at jeg nogensinde ville. 

Da vi startede forløbet med eriksminde-opgaven, havde jeg ikke rigtigt nogen ide om hvad jeg ville lave. Det eneste jeg vidste var, at det skulle være fuldstændigt ærligt, og at det helst skulle være noget, som jeg vil kunne sætte pris på senere i mit liv. En af de første ideer jeg havde var at fokusere på sanserne. Jeg havde tænkt at skrive digte på forskellige slags ikke-mundtlige sprog, så som punktskrift og tegnsprog. Jeg havde egentlig nogle ret gode ideer til det, men det føltes ikke særlig ærligt. Selvom det var spændende at arbejde med, så følte jeg lidt at jeg kun gjorde det, for at skille mig ud fra andres opgaver.

Derefter var der en lang periode, hvor jeg ikke lavede særlig meget på selve opgaven. Jeg brugte det meste af tiden på at overveje, hvad jeg ville have ud af opgaven, og hvorfor jeg egentligt lavede den. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg kun ville skrive når jeg havde lyst, og at det var lige meget med min opgaves størrelse. 

Jeg har hentet inspiration fra mange steder, men der er to specifikke kunstnere der virkelig har inspireret mig under de sidste par måneder, og det kan tydeligt ses på min opgave, hvis man kender til kunstnerne. De to kunstnere er Phil Elverum, kendt under navnene Mount Eerie og The Microphones, og Jasper Marsalis kendt under navnet Slauson Malone. De har begge inspireret mig meget lyrisk, og den visuelle del af min opgave er også stærkt inspireret af et albumcover fra Slauson Malone. 

Jeg er egentlig ret tilfreds med mit slutprodukt, i forhold til hvor meget jeg har tvivlet på om jeg nogensinde ville blive færdig. Jeg har aldrig prøvet at lave et større kreativt projekt på samme måde før, men jeg er sikker på at jeg vil fortsætte med at lave lignende projekter fremover.