Menneskeplantning
Kl. 14.37, onsdag den 24. marts, 2021 plantede jeg mig selv.
Jeg satte mine fødder ned i et hul i jorden og dækkede dem til.
Jeg stod i jorden i et døgn. Jeg stod op i et døgn. Mine fødder var i jorden i et døgn. Jeg ville plante mig selv.
Jeg har været meget fascineret af tanken om forskellen på mennesker og natur. Jeg blev inspireret af bogen “Kvinder uden mænd” af Shahrnūsh Pārsīʹpūr. I bogen er der en kvinde, der føler at hun ikke rigtig hører til som menneske. Det går op for hende, at hun måske skulle være et træ i stedet. Så hun planter sig selv og bliver langsomt til et træ. Det har siden været noget jeg har tænkt meget på.
Og så gjorde jeg det bare. Jeg har en timelapse over døgnet hvor jeg stod. Min telefon var kamera og stod på et stativ, og tog 1 billede i minuttet. Det er så blevet til en video. Jeg har skrevet digte og tekster. Cirka halvdelen er skrevet før og den anden halvdel efter. Man kan hører om det er før, hvis jeg læser datoen op efter. Ellers er det noget, som jeg udelukkende har skrevet ud fra tanker, jeg havde under døgnet.
Teksterne er for mig det vigtigste i min opgave. De betyder meget for mig og jeg håber, at dem der hører dem virkelig lytter til dem. Det er nogle meget private tekster og jeg føler mig meget blottet, når jeg nu deler det. Jeg har optaget mig der læser dem op, og sat det ind over timelapsen. Så det er mit færdige produkt.
Efterskrift
Min første ide og mit færdige resultat er næsten det samme. Jeg har ført en skør idé, som jeg fik for et halvt år siden, ud i livet. Og jeg har gjort det helt selv og på min egen måde. Det synes jeg er så vildt.
Jeg vidste fra starten, at jeg ville gøre noget grænseoverskridende. Det endte jeg i hvert fald også med. Det døgn hvor jeg stod plantet i jorden var hårdt på mange måder.I løbet af døgnet spiste og drak jeg næsten intet. Jeg holdte 3 pauser. Jeg vidste godt at jeg ville blive nødt til det, men gjorde mit bedste for at stå så længe som muligt. Det var en oplevelse, som jeg har virkelig svært ved at forklare. Ingen ville kunne forstå det rigtigt. Det var underligt, anderledes, nemt, svært, umenneskeligt og noget af det i mit liv, der har fået mig til at føle mig mest levende. Det at være helt alene var noget meget nyt for mig. Alene uden distraktioner. Kun mig selv i mit eget hoved. Og selv når der var folk omkring mig, så følte jeg mig stadig alene. Jeg følte mig mindre menneskelig og mindre levende.
Jeg havde så mange tanker om hvordan det skulle være, men jeg vidste også, at jeg ikke kunne forestille mig det, før jeg havde gjort det. Jeg brugte mange timer på at planlægge og på at lave ting, som jeg alligevel ikke brugte til noget.
Alting var nyt for mig. Jeg havde ikke stået op i mere end nogle timer før. Jeg havde ikke lavet en timelapse før. Jeg havde ikke læst mine digte højt før. Jeg havde ikke lavet en eriksminde opgave før. Og det har jeg lært så meget af. Det er det særeste, sejeste og vildeste jeg nogensinde har gjort.
