Sebastian

WARPED . prototype
Deck of cards

Et sæt spillekort består af  52 kort, 1 bagside og 13 forskellige designs + 4 esser. Trykt på 3 ekstremt tynde stykker papir, lagt sammen med BETA air finish og M31 linen coating.  

Sådan beskriver man de fleste højkvalitets designer kort. 

Men et sæt kort er også bare så meget mere end 53 kort med 1 bagside med 13 forskellige designs med 4 esser. 

Mit Deck, WARPED . prototype, er noget andet.
Hvert kort er i sig selv en tanke, en ide, der er blevet forskruet, forskudt og drejet til et færdigt element jeg er stolt af. Warped, er navnet på mine kort af samme grund. For hvert kort er et fast tegning, jeg har “Warped-eret”, til det man kan se på i dag.

Jeg fik ideen, da jeg selv elsker at trylle og lave Cardistry, (en kunstform hvor man “jonglerer” med kort og laver visuelle Flourishes). 

cardisrty-  // https://www.youtube.com/watch?v=Zwhkz9QfY14 //

Jeg har altid været meget imponeret af Cardistry, og af den grund skulle mine kort til verden. Ikke som et sæt spillekort, til røvhul eller poker eller fisk. Men til Cardisrty, til en kunstform. Til noget jeg virkelig holder af. 

Mit tema er skævt. Mit tema er, at vende op og ned på faste figurer. Jeg har tegnet et helt spil kort, hvor hvert kort er et kunstværk. Hvert kort er en samling af faste figurer, jeg har gjort skæve. Noget der skifter form, når det bliver vendt på hovedet. 

I vores Sal hænger et maleri af Alfio Bonanno. Et ret kaotisk maleri fyldt med farve eksplosioner, som man kigger på i én helhed. Hver morgen til morgensang finder jeg en ny ting, jeg ikke så dagen før. Jeg kan se et lille kunstværk i det samlede kaos.
Jeg håber at man i mine kort kan se en helhed, en sammenhæng, et stykke kunst i form af 52 kort. Men kigger man nærmere er alle 2’erne et stykke skævt magi. Man lægger mærke til alle 6’erne og mine suicide kings der spider sig selv, som en del af en helhed, men også noget helt for sig selv.

Efterskrift

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle lære så meget af én opgave. Ikke kun om værktøjer og materialer. Men om mig selv og mine frustrationer. 

Jeg har lært, at jeg aldrig bliver helt tilfreds, når jeg arbejder på et drømmeprojekt. Projektets  akillessene. Alle mine ideer sad fast i hovedet. Jeg kunne ikke få mine visioner ned på papiret. Hvert fald ikke til punkt og prikke. Og at komme overens med, at det ikke blev perfekt perfekt, var svære end jeg troede.
Sværest var det dog at komme i gang. For jeg har aldrig tegnet meget i hånden eller på tablets.   

   Men jeg startede. Først i hånden, hvor jeg klippede gaffa blade til kort designs og tegnede på livet løs. Jeg fandt hurtigt ud af at Tegneprogrammer på computere og Ipads var nemmere at tilgå, da kortspil normalt er meget symmetriske. Mine skitser blev kantede og lige. Faste med små variationer.  

   Dog en måned inde i coronahjemsendelse, lykkedes jeg med noget. Min øjenåbner. En tegning jeg var glad for. Et design. Det tog en måned med små skitser og ideér. En måned at lære mit tegneprogram at kende. Det tog min en måned at vende op og ned på alt jeg havde tegnet før, for så at lave noget helt anderledes. Noget jeg kunne bruge. Derfra tog det fart. 

-Jeg arbejder meget af gangen. Indtil jeg går død. Til jeg ikke kan malke min fantasi længere.

  Det er farligt at ramme en produktionshøj, for pludselig arbejder man meget hurtigt. Så hurtigt, så når man rammer en lille mur, smadre den luften ud af en, og det tager dage, før man har ligget og fået pusten igen-

Det tog så meget fart, at jeg var “færdig” på en uges tid. Indtil jeg satte mig ned foran skolens  alt for mange Adobe programmer. Pludselig var jeg ikke kongen af tablet tegning længere.  Jeg blev bundet fast til stolen i skærmstuen, indtil jeg kunne InDesign, Illustrator og Photoshop godt nok til at finpudse på mine kort. 

Men med alt dette i mente og selvom jeg er årtier fra min originale ide, er jeg meget træt, men meget stolt af mit produkt. Jeg har lært utroligt meget, og jeg håber inderligt, at andre kan sætte pris på de 52 kort, så meget som jeg kan.