David

Mit produkt er en kortfilm produceret, instrueret og skrevet af mig selv. Det endelige produkt, er en lidt kortere film, end jeg havde skrevet den til at være, pga tidspres. Kortfilmen omhandler en dreng (Jakob), som kommer fra en Indremissionsk baggrund, og er selv meget troende. Han har gået på en folkeskole tilknyttet til Indre Mission hele livet. Han er så forårsaget til at skifte skole.

Den nye skole, er en hel normal dansk folkeskole. Han går i femte klasse. Jacob er meget nervøs, da han er bange for, at de andre børn er for anderledes og for useriøse til ham. Han går meget op i sin tro og dyrker den, men det vrimler ikke ligefrem med venner. 

I den oprindelige kortfilmsidé følger vi så Jakobs første skoledag i den nye klasse. Han mærker hurtigt en ubehag i klassen. De andre børn er, som han havde forudset, meget anderledes fra ham selv.

Der er vigtigt for mig at understrege, at denne kortfilm ikke skildre et tema som mobning, men rettere sagt undren. En undren og en nysgerrighed i forskellige kulturelle opvækster i Danmark. En uskyldig undren blandt (i det her tilfælde) børn. 

Bæret flyder så over for Jakob i kristendomstimen. De har om jesus og mange af de kristne budskaber. Her bliver fnist og en useriøs summen bevæger sig i klassen. Jakob bliver mere og mere oprørt og til sidst, bliver han nødt til at komme ud derfra. Han stormer ud af klassen, og de sidste scener herefter, er de scener I kan se ved udstillingen. 

Mens I ser filmen, må I gerne stille jer selv spørgsmålet: Hvem tror I kvinden i filmen er, og hvilket forhold har hun til drengen?



EFTERSKRIFT

Min oprindelige idé var at lave en kortfilm, så på den måde er jeg kommet i mål med mine ambitioner – sådan da. Jeg ville i min film, gerne skitsere kulturelle forskelle bl.a. 

Jeg er ikke selv ret kristen, hvis jeg overhovedet er det, men jeg synes, at det er vildt, hvor opslugte nogle mennesker kan være i deres tro, især børn og unge! 

Ideén om at lave en kortfilm, indbefattede også at lave ALLE de scener, som jeg havde skrevet, men sådan blev det ikke. Jeg havde planlagt seks scener, som var skrevet og tilrettelagt, men måtte bukke under for tidspresset og holde mig til de to sidste scener i filmen, som jeg synes skitserer nogle gode budskaber frem. Jeg har virkelig lært, hvor meget mere til filmproduktion der er, end skuespil og selve filmningen. 

Jeg har I denne proces, haft mange forskellige hatte på, som har presset mig selv godt, men jeg har også fundet ud af, hvad jeg fungerer og ikke fungerer til inden for filmproduktion. Det sjove for mig, er helt klart skuespillet, filmeprocessen og redigeringen. Det er der jeg virkelig synes, at jeg kan udtrykke mig selv, og skabe en følelse og en stemning i seeren. 

Derudover var corona, som de fleste andre, et ret stort benspænd i min opgave. Jeg kunne måske havde noget at filme hele filmen, hvis jeg havde haft tiden, som blev spildt derhjemme. Det var heller ikke helt ligetil at finde skuespillerer og lokationer til scenerne, samtidigt med, at skulle have i mente at få alle til at kunne på samme tidspunkt. 

Det sværeste for mig i denne proces var at indse, at jeg ikke kunne nå det, men jeg er nu rigtig glad for, at jeg tog den beslutning, da det gjorde, at jeg kunne nyde at færdiggøre opgaven til sidst.