Sylvester

Jeg kunne godt tænke mig at lære hvordan man laver grafisk design, fordi det har altid interesseret mig og jeg har altid godt kunnet lide at tegne og male. Så jeg lavede en brainstorm om hvordan jeg kunne det og nåede frem til at det skulle være plakater. Jeg lavede en lille bog med skitser til forskellige plakater jeg kunne lave. 

Jeg havde ikke kendskab til de forskellige programmer, som illustrator og photoshop, så jeg prøvede mig frem og så lidt youtube videoer om hvordan man gør. Jeg havde egentlig ikke gennemtænkt mit projekt inden jeg gik i gang og tænkte at jeg bare ville tage det som det kommer.

Efterskrift

Jeg har lært at bruge de forskellige programmer og lært hvordan det fungerer. Det har været en spændende proces og jeg har lært enormt meget af det. Jeg vil sige at jeg er nået i mål med mit projekt med nogle ændringer undervejs. 

Den bog jeg lavede med skitser har jeg skrottet og har bare freestylet. Jeg har nok lavet 40-50 forskellige plakater og jeg har valgt de 3 bedste og fået dem trykt i A2 på 350 G Silk Papir.

Til de 3 plakater har jeg brugt Adobe Illustrator, men til nogle af de andre plakater har jeg også brugt Photoshop og Lightroom. 

Jeg synes det har været en sjov proces, fordi jeg har bare kastet mig ud i noget jeg overhovedet ikke vidste noget om, og er endt med at kende til det nu. Jeg vil fortsætte fremover med at lave grafisk design, da jeg nu ved at det er noget jeg faktisk synes er sjovt at lave og jeg kan lige pludselig bruge flere timer på det uden jeg lægger mærke til det.

Alle tre plakater har cirkler i sig og er sort/hvid, derfor har jeg valgt at det skal være de 3 der skal bruges til mit eriksminde projekt.