Elanor

SKRÆDDERSYEDE BUKSER

Mit produkt er et par skræddersyet denim bukser, og modellere bag produktet, altså de første modeller (stau) mm.

Mit endelige stof er denimstof af øko-bomuld inde fra en lille stofforretning i Aarhus midtby.

jeg kunne godt tænk mig at man ikke kun lægger mærke til mit endelige produkt, men også de ting der ligger bag processen.

Selve buksen består af bukseben, lynlås, linning, osv

For at lave skræddersyede bukser skal man kunne sy på symaskine, eller lære det.

Det er selvfølgelig nemmest at lave hvis man kan få hjælp af en der har gjort det før, men ellers kan man også finde videoer på nettet, eller købe bøger.


EFTERSKRIFT

Jeg valgte at lave skræddersyede bukser, da det var noget, jeg havde været i gang med på min gamle efterskole, og tænkte jeg ligeså godt kunne fortsætte på dem, da jeg kom til Eriksminde efterskole i starten af december.

Når man ser et par bukser tænker man tit, ej det hurtigt færdigt det kan ikke tage så lang tid.

Hvis man laver et stykke tøj fra bunden af med de helt rigtige mål og pasformer, så forstår man virkelig hvor meget der bliver lagt ind i processen. 

Skræddersyning er ikke noget hvor du lige klipper to stykker stof ud og syr dem sammen. Ved skræddersyning måler man op efter den individuelles krop så man får det rigtige fit til præcis den individuelles krop.

Min proces har været lidt en rutsjebanetur.

Nogle dage har jeg haft dyb koncentration, og andre dage har den været lig nul.

Det der nok er min største udfordring ved større opgaver, er at jeg tit løber fra det jeg ikke vil konfrontere, altså hvis jeg kommer til et stykke som jeg ikke kan lide at lave, eller hvor der bare er et lille bitte stykke, jeg er usikker på, så i stedet for bare at prøve, giver jeg næsten bare op. Det er som om at min hjerne bare tror at bare fordi jeg ikke laver opgaven, så standser jeg tiden, men virkeligheden er bare, man ikke en skid stopper tiden, opgaven bliver bare skubbet længere frem, og ligger mere press på hovedet. 

Jeg føler altid at jeg skal være perfekt til alting, jeg forventer altid at jeg skal være på niveau med den bedste, så jeg skal virkelig blive bedre til bare at gøre det så godt som jeg nu kan (uden at tænke jeg er dårlig!).

Jeg skal til en anden gang, blive bedre til at lægge et skema over det jeg skal lave, og rent faktisk følge det.

Jeg har lært nye sy teknikker, og brugt tid på et håndværk, som der er rigtigt godt at kunne. jeg synes det har været spændende at lære “anatomien” omkring tøj, men det kan fandme også være lidt røvsygt nogen gange, når man skal sy de samme ting igen og igen.

 Jeg tror den her opgave har været pisse vigtig for mig og min krop.

Tilbage I november tror jeg det må være, kunne jeg ikke forstå hvorfor min stau model blev ved med ikke at passe ved benene og knæhaserne. Jeg blev ved med at ændre noget sammen med min lære fra min gamle efterskole. Efter noget tid fandt vi så ud af, det nok var mit ene ben der måtte være for kort. Efterfølgende tog jeg til lægen, og fandt så ud af at min krop var skæv med ca 1,4 cm i forskel.

Det var virkelig vigtigt at jeg fandt ud af det, da det er noget der kan give større rygsmerter eller lignende længer fremme i livet. jeg havde også haft ondt i hovedet hver dag i over et halvt år, nogle dage slemmere end andre, men det har jo så været fordi min krop var helt skæv, og det også har givet mig skoliose (når man har en skævhed i rygsøjlen, altså når der er et knæk i rygsøjlen)

Det kan godt være at nogen vil mene at det her er totalt ude af kontekst, men dette er mit projekt, og jeg synes at det er det vigtigste der er sket for mig i processen ved dette projekt.