Josef W

min Eriksminde opgave er en digtsamling der hedder “Josef Pizza Menukort” den handler i bund og grund om hvordan det er at gå på efterskole og hvordan man kan skrive digte på en tilfredsstillende måde

efterskrift

jeg synes at mange digtsamlinger kan være utroligt selviscenesættende på en lidt barnlig måde. Jeg er nogenlunde ligeglad med folk jeg ikke kender og deres problemer, så jeg ville føle mig dobbeltmoralsk hvis jeg skrev en mega føle føle digtsamling om ”at jeg var trist da jeg var lille og jeg er stadig trist men det skal nok gå” eller “jeg har problemer med angst”. Jeg syntes ikke det er interessant at fokusere på. 

det betyder ikke at Josef pizza menukort er en komplet modsigelse af digtsamlinger generelt men det betyder at jeg bare ville have det sjovt med at skrive mine “digte” uden at snakke om alt muligt trist shit. Det betyder dog ikke at jeg bare slet ikke gider skrive noget der har nogen som helst form for følelsesmæssig dybde, bare så længe vi stadig kan ha det lidt sjovt på samme tid