Kamille

Rul ned

Mit værk består at flere teknikker, som at fotografere, film redigering, stencil making, og mange tanker og drømme.

Mit værk er et lettere kaotisk forsøg på at få et indblik i hvad folk går og drømmer om.

Drømme er en meget individuel ting, det er et håb, en gulerod, en milepæl, en drøm er noget der holder mange mennesker i gang.

Så at jeg har fået lov til at tage et billede af en person; et foreviget minde, og ligeledes at have fået lov, at få personligt et stykke af folk, som en drøn jo er, har været virkelig inspirerende for mig.

Jeg vil gerne have folk til at tænke over deres drømme, store som små. For drømme er vigtige at holde fast i.

I mit værk er det ikke mennesket, der er det vigtigste, det er drømmen. 

Man kigger tit først på personen og danner sig så et billede af, hvordan vedkommende er.

Ved at gøre personen til den 2. vigtigste ting, fokuserer man mere på det, man allerede kender til, altså drømmen.

Det er det, jeg gerne vil have folk til at tænke over, når de ser mit værk.

Efterskrift

Når man starter på en kreativ proces, er der så mange muligheder for, hvilke veje man kan gå. For mig var det fedt, da jeg bare kunne lade min fantasi flyde. Jeg stolede på, at jeg ville komme på noget i min flod af muligheder.

Jeg kom ret hurtigt på den ide, at jeg ville lave et værk om drømme og mennesker. 

Jeg besluttede, at jeg ville lave en billedeinstallation, hvor jeg ville tage billeder af 50 personer og skrive deres drøm, på bagsiden af hvert billede.

Billederne skulle hænge med snore ned fra et stativ. Når folk kom for at kigge på det, kunne de tage en lille blæse maskine, og blæse på billederne, så de bevægede sig.

Det jeg ville, med det var, at folks drømme blev hængt til tørre, fordi nogle gange har man en drøm som man gerne vil have til at gå i opfyldelse, men tiden er ikke helt til det, så man hænger dem til tørre, og når tiden så er til det, kan man tage dem ned igen.

Men undervejs i min kreative proces, farede jeg lidt vild i bevægelsen i værket og mit fokus på drømmene forsvandt. Men den kreative proces er der også for, at blive klogere, og det blev jeg.

Efter at have gennemtænkte min plan igen, kom frem til en ny måde at kunne formidle mit værk på.

Jeg startede med at tage til Odder by, for finde mennesker jeg synes så spændende ud. Jeg fik de billeder jeg skulle bruge, og ikke mindst delte de deres drømme med mig. 

Turen til Odder førte til fantastiske samtaler, og jeg blev mødt med stor tillid og respekt.

Da jeg havde redigeret billederne, lavede jeg filmen, der skulle vises på væggen. Da filmen var færdig, begyndte jeg, at lave stencils, så jeg kunne spraymale deres drømme op på lærredet.

Mit endelige værk blev meget anderledes end udgangspunktet, og i processen lærte jeg at det er bedre at skære helt ind til benet, i stedet for bare at blive ved med at putte på. Jeg er ret stolt af, at jeg har holdt fast i mit primære fokus, som er drømmen. Fordi det er vigtigt at man har sig selv med i hele processen.

I løbet af udførelsen af mit værk, har jeg lært, at jeg skal lave nogle delmål så processen, bliver mere nydelse og minde lidelse. Af de mange arbejdet processer jeg har benyttet, var det eneste jeg før havde prøvet, at fotografere. 

Så det har været en lang og lærerig proces.