Maya E

Escape Room

Her på det sidste er der sket mærkelige ting her på Eriksminde. Vandet er pludselig blevet koldt på korridoren, en uigenkendelig sådan lidt død lugt har lagt sig over orangeriet. Så sent som igår hørte pedellen en jamren komme fra krybekælderen. 

I er jo ikke helt dumme. I ved selvfølgelig godt at alt dette er tegn på åndelig adfærd, men tør i tro på det? I har samlet et hold og taget mod til jer for at finde ud af, hvad der foregår, men før I går ind i rummet, er der noget, I skal vide.

For mange år siden var en elev her på skolen udsat for en horribel ulykke. I kender hende måske som filtpigen. En nat da hun var på natterend og var ved at blive opdaget, gemte hun sig i krybekælderen for enden af kælderlokalet. Læren der var i gang med at låse skolen af, opdagede hende ikke og låste krybekælderen. 

Dagen efter tog alle på juleferie i den tro, at hun var taget hjem dagen før, og der lå hun så i mørket, uden mad og kun med det vand der dryppede fra vandrørene, alene, hele juleferien. Da de alle kom tilbage igen, kunne de høre en jamren komme fra kælderen, de fulgte den, og der fandt de hende. Mørket og isolationen havde gjort hende rablende skør, og kort efter døde hun af en ukendt årsag.

Nu er hun kommet tilbage for at tage hævn, over den skole der engang låste hende og ødelagde hendes liv. I har 3 kvarter til at sende hende tilbage til de dødes side, før hun slipper en giftgas fri, der vil ramme hele skolen. Ellers ender I og hele skolen, med den samme triste skæbne som hun havde.

Med disse ord i hovedet træder I nu ind i det mørke kælderlokale og hører døren smække bag jer, overladt alene til at finde spor og løse gåder for at sende Filtpigens genfærd tilbage og redde skolen.

Min Eriksmindeopgave er et escape room som jeg selv har udtænkt og lavet fra bunden. Et escape room er et rum fyldt med gåder, skjulte spor og låste rum, hvor du og dit team får en tidsgrænse til at løse den opgave der bliver stillet jer. Her skal I så gå på jagt og lede efter spor og nøgler, der kan lede jer tættere på at løse jeres opgave. Man kommer ind i grupper på 5 personer, og her er der både brug for logiske tænkere og nogle der tør tage chancer og tænke ud af boksen. Jeg holder øje med det hele gennem skjulte kameraer i rummet, og man kan få lige så mange hints ens stolthed kan klare. I sidste ende handler det om at overleve filtpigens hævnforsøg og sende hende tilbage før tiden er gået.

Held og lykke

Efterskrift

Da jeg fandt ud af at jeg skulle knytte mig til et værksted i Eriksmindeopgaven, gik jeg lidt i panik. Med så mange muligheder og kun chancen for at låse sig til en af dem, var det stort set umuligt for mig at vælge noget, uden at føle at jeg gik glip af noget andet. Jeg havde ideer om lys, lyd, om at male og at formgive i ler og træ. Jeg ville have et produkt der rørte folk, og en process der gav mig lyst til at arbejde.

Jeg fik en ide, der samlede min sans for koordinering, min lyst til at arbejde frit i alle værksteder og samtidig opfyldte den en drøm jeg har haft i lang tid…

At lave et escape room

Min process har været meget kringlet og lang, med mange led, frustrationer og vilde begejstringer undervejs. Først skulle plottet udtænkes, hvilket frustrerede mig, fordi jeg bare ville i gang med gåderne, men det tog sin tid, og endelig lå historien og fundamentet på plads. Her mødte jeg min første og måske største forhindring. 

Da vi var hjemsendte på corona, lavede Lynge vores forstander, ubevidst om mit projekt, et online gådeløb som havde præcis mit plot, og ikke nok med det, så foregik det i det kælderrum, jeg skulle bruge. I lang tid efter det følte jeg, at min ide var blevet taget fra mig og givet til nogen andre. Jeg havde bare lyst til at starte forfra. 

Til en snak med min vejleder, hvor jeg var ved at skrotte hele planen, blev jeg spurgt, om jeg på ingen måde kunne prøve at bruge benspændet til min fordel. Det endte jeg med at gøre, og det der før havde virket som et tyveri på mit arbejde, endte jeg med at bruge som en berigelse til mit plot, med Lynge som en aktiv del af historien.

Endelig kunne jeg gå igang med gåderne. Jeg begyndte at indtage rummet, finde ting jeg skulle bruge, bygge stationer, finpudse hints, og efter rigtig meget arbejde, tid og en god portion svitsede hjerneceller, endte der med at stå et færdigt rum.

Det her er nok den vildeste proces, jeg nogensinde har været i, og jeg har ellers haft vane for at kaste mig ud i nogle ret store og til tider skøre projekter. Jeg har altid elsket at planlægge og koordinere events og arrangementer, men det her var anderledes, fordi jeg var helt alene om det. Rummet var nødt til at være en hemmelighed for alle undtagen min vejleder, og det betød fx, at jeg skulle vænne mig til at træffe alle valg selv og stole 100% på min egen dømmekraft. Jeg lærte mega meget om min arbejdstilgang til ting generelt. Når andre bliver nervøse, stressede eller på nogen måde tvivler på en opgave, bliver jeg som regel mere afslappet for at berolige dem. Derfor bliver jeg også selv mindre stresset. I den her process var der ikke andre til at tvivle på opgaven end mig, så det overraskede mig faktisk, hvor nervøs jeg pludselig blev for, at det ikke var godt nok. Det er en følelse jeg plejer at kunne skubbe lidt væk, men i den her proces var jeg nødt til at rumme det hele.

På 4 dage nåede 15 hold med 5 på hver at prøve rummet. Det var hårdt og skræmmende, næsten som at lukke 75 personer ukontrolleret ind i mit hovede, men også fantastisk, at kunne se alle mine ideer i action. Selvom der var forhindringer og benspænd undervejs, nåede jeg alle mine mål, og jeg er endt med at lave noget jeg kan kigge tilbage på og føle mig stolt over. Jeg har overrasket mig selv og gjort mig nogle kæmpe personlige erfaringer, men vigtigst af alt har det været virkelig spændende og fantastisk process, som jeg har elsket hvert sekund af.