Signe SH

Jeg har strikket en vest og 3 trøjer, men selve ideen med min Eriksminde-opgave er ikke trøjerne, men processen i at lære at strikke og lære at bruge og forstå en strikkeopskrift. Jeg har længe gerne villet lære at strikke, og derfor så jeg dette som en god mulighed for at lære det. Jeg har brugt forskellige teknikker på hver af de ting, som jeg har lavet. Jeg har fx lært at lave ting som raglanærmer og sadelskulder. 

Inspirationen til denne opgave har jeg fået fra min mor, som altid har strikket rigtigt meget. Det har jeg altid været meget imponeret over, da jeg synes det er en vildt fed måde at være med til at skabe sit eget tøj på.

Efterskrift 

Min første ide var at strikke trøjer med bogstaver på, så der til sidste ville stå mit navn, men da jeg kom i gang fandt jeg ud af at jeg ikke rigtig kunne lide den ide. Og jeg nok ikke ville ende med at kunne lide trøjerne (og nok heller ikke ville kunne nå det). Jeg fandt også ud af at jeg hellere ville afprøve nogle forskellige teknikker, så jeg kunne lære flere forskellige måde at strikke på.

Jeg startede med at lave vesten. Jeg fandt ud af opskriften undervejs ved at kigge på forskellige opskrifter og se nogle videoer på youtube. 

Den første sweater er lavet ud fra en opskrift fra Petit Knit. Det var en opskrift til nybegyndere, så det var en god måde at starte på. Jeg lavede denne sweater ud af en masse af min mors gamle garnrester. 

Efter jeg havde lavet den trøje fandt jeg ud af at jeg godt kunne lide at strikke efter en opskrift, og jeg fandt ud af at jeg godt kunne tænke mig at blive bedre til at forstå en strikkeopskrift.

Den anden sweater (den med mønster) er lavet med en opskrift fra Spektakel Strik. Jeg valgte at strikke denne trøje, da jeg gerne ville prøve at lave noget mønster og godt kunne tænke mig at lære at lave raglanærmer.

Den sidste sweater er lavet efter en opskrift fra Drops. Jeg valgte at lave den her da jeg godt kunne lide den måde skulderen ser ud på og jeg gerne ville lære at lave det.  

Jeg var jo så heldig at jeg har haft mulighed for at lave på mit projekt imens vi var hjemsendt. Det var en rigtig god ting for min opgave at være hjemme, da jeg har haft mulighed for at få hjælp af min mor, og det har været med til at jeg bedre har kunnet lære de ting jeg gerne ville lære.

Jeg har haft en rigtigt god proces, hvor jeg har lært rigtig meget. Jeg synes at det har været spændende at lære og fedt at jeg nu kan strikke mine egne trøjer