stolen FRAMES
Som bekendt siger ræven til den lille prins: :“Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet!” Forhåbentlig kan øjet alligevel også se noget ud fra mine billeder, som jeg synes er væsentligt. Vær venlig at tage et ekstra godt kig på mit værk og tænk over, hvad dine øjne beskuer.
Efter du har oplevet mit værk, er du måske blevet opmærksom på det usynlige bånd mellem stol og menneske.
Det er første gang, at du har brugt længere tid på at tænke over, hvilket forhold du har til stolen. Og ligeledes hvilket forhold stolen har til dig.
Jeg har gjort dig opmærksom på den større helhed, vi sammen med stolen er med i.
Mit arbejde har resulteret i min første kunstfotoserie med fokus på selvportrætter – en serie med en meget stram æstetik og udtryk. Og min første fotoserie, som er kommet i rammer.
Billederne er flottere udstillet. Her på profilen kan man se udstillingen og billederne i rammerne.
Efterskrift
Efter jeg fik oplægget til Eriksminde projektet, vidste jeg med det samme, at jeg ville arbejde med foto i en eller anden form.
Jeg fik skåret mig ind på hvilken type billeder, jeg ville tage. Altså kunstportrætter.
Min første ide var at udforske blitz foto, fordi det er en type foto, jeg selv ikke har mestret endnu, og arbejde under overskriften “Lys i en mørk tid”. Jeg syntes det kunne være spændende at tage billederne på analog, Men jeg endte med at vælge det digitale format. Fordi jeg har mest erfaring med det.
Min far gav mig ideen at tage portrætter, hvor der var fokus på forskellige dele af kroppen ved hjælp af lys. Lærke ML kom med ideen til at tage portrætter af objekter som f.eks. stole og fokusere på stolen med kraftigt lys.
Jeg syntes, at det var svært at komme i gang med alle de forskellige ideer uden at færdiggøre eller vælge en ide først. Derfor endte jeg med at tale med Birgitte om, hvordan jeg skulle begynde på projektet.
Vi snakkede om mine ideer, og hun kom med en super ide, nemlig at tage portrætter af både stole og mennesker ved at fokusere på de kunstneriske ligheder.
Jeg syntes, det var en sjov ide, som opfyldte mange af mine egne ønsker til projektet, og jeg endte med at blande forskellige ideer og inddrog Birgittes ide. De øvrige tanker gik ud på, at jeg kun ville affotografere en lille del af mit motiv ad gangen og skabe fokus med lys.
Derefter begyndte jeg at tænke på, hvordan det kunne være muligt teknisk at tage billederne, og jeg endte med at bruge en teater spotlight til mit lyssetup, fordi den er meget kraftig. Samtidig kan den rettes hvorhen man vil og derved bestemme, hvad der kommer med på billederne.
Kameraudstyret, der er anvendt til at tage billederne, er en Nikon D610 og Nikon nikkor af 80-200 mm f/2.8d. Jeg valgte 80-200mm, fordi det klassiske portrætobjektiv typisk ligger i dette område.
Billederne med mig selv som motiv er taget med enten selvudløser eller fjernudløser.
Grunden, til at billederne er sort-hvide, er, at jeg elsker det simple og tidsløse look, sort-hvide billeder kan have. Desuden mener jeg, at beskuerne bliver mindre distraheret, når farverne er taget ud og derved tænker mere over lyssætningen og kompositionen.
Billederne er redigeret og behandlet i stor stil i programmet Lightroom classic.
Beskæringerne er ikke tilfældig, da jeg valgte at beskære billederne til kvadrater for dels at fokusere alle billederne, hvorved meget af den tomhed, der var før, blev fjernet, og dels elskede jeg også de muligheder, man havde med et kvadratisk billede i en vertikal ramme.
Jeg havde taget flere hundrede billeder, som jeg sorterede og vurderede, selv om jeg tidligere i processen havde besluttet mig for, at mit værk kun skulle bestå af 9 billeder.
Jeg havde taget billeder af Josef W, Lærke K og mig selv samt 3 forskellige stole, men jeg endte med kun at bruge billederne af mig selv og den ene stol. Dette valg lavede jeg for at forsimple mit færdige værk. Det blev simpelthen for rodet med 3 forskellige mennesker og 3 stole, når jeg allerede havde besluttet mig for, at der kun skulle være 9 billeder i alt.
Jeg redigerede og printede billederne hjemme under den lockdown, der var i starten af året, og jeg brugte min fars fotoviden til at få dem printet, så de fik det rigtige udtryk og passepartout. Billederne er udstillet i en lang række for at give alle billederne plads og ro.
Min tekniske viden med 3 års fotoerfaring gjorde, at jeg havde en god basis, selv om jeg bevægede mig ud i uudforsket land.
Det vigtigste for mig, med mit færdige værk, var, at få printet billederne ud og hængt dem i rammer.
Jeg har taget mange fotoserier gennem årene, men aldrig før lavet dem på print.
Vi lever i en digital tidsalder, men hvis du spørger en professionel fotograf eller kunstentusiast, så bliver billederne bedre af at komme ud fra skærmen og ind i den rigtige verden.
