Therese B

Normale kroppe

Mine krukker er lavet af henholdsvis lava- og stentøjsler. Jeg ville gerne arbejde med forskellige lertyper, men gerne undgå det fine sm-ler – jeg gik efter, at mine krukker ikke skulle være for fine. 

Mit produkt består af fire vaser/krukker/kroppe/figurer. De fleste har krus-størrelser, men en af dem har jeg lavet en smule større.

Jeg har ved hver vase startet ud med et stort stykke ler og formgivet og modelleret det. Jeg har både skåret fra og tilføjet mere ler. Efter modelleringen har jeg udhulet de massive figurer og derved gjort dem til vaser. Modelleringen af hver vase har været en lang proces. 

De første to vaser har et lidt andet udtryk end de sidste to, da jeg lod de sidste stå uden glasur og lerfarve. 

Mine to første figurer malede jeg detaljeret med lerfarve. Efter første brænding blev de begge glaseret. Det var ikke min intention, at den brune vases glasur skulle se ud som den gjorde, da den kom ud af ovnen, men jeg synes, den endte med at se cool ud trods mine planer. 

Jeg har som sagt lavet fire figurer. Men jeg har valgt, at der kun er vist billeder af tre af dem. Den sidste vase, som tager udgangspunkt i en 80-årig kvinde, nåede ikke at blive brændt. Måske den kan blive vist på et senere tidspunkt.

Efterskrift

Min intention med opgaven var i starten, at vaserne skulle være forholdsvis store og meget detaljerede. Men da jeg lavede min prototype blev jeg ret vild med størrelsen og dens enkelthed. Vaserne skulle være billeder af personer i mit liv, og de skulle have hver deres personlige tekst. Men jeg fandt hurtigt ud af, at skrivning ikke var det, jeg ville bruge min energi på. Jeg lavede en enkelt vase med inspiration fra min mor. Men det blev den eneste figur, der tog udgangspunkt i en person, jeg kender. Under kreeringen af de første to figurer, brugte jeg en del tid på at male. Da jeg lavede de sidste to vaser, arbejdede jeg mere med formgivning. Her brugte jeg lavaler, som jeg synes er utrolig smukt, hvilket er derfor jeg lod leret stå selv.

Mine tanker om opgaven og hele ideen bag mit projekt er at vise ‘normale kroppe’ – dermed titlen på min Eriksminde-Opgave. Jeg ville (så vidt det var muligt for mig) lave en mangfoldig repræsentation af kroppe, derfor endte mine fire ‘ler-kroppe’ med at tage udgangspunkt i forskellige størrelser, farver, aldre og former. 

Jeg havde en tendens til hurtigt at blive træt af at se på mine figurer, jeg måtte derfor flere gange tage pauser fra arbejdet. Jeg fik både strikket, gået og set mange nyheder – og overraskende nok også en del flow-tv – under hele processen. 

Jeg var meget i tvivl om mit projekt gennem nærmest hele perioden med Eriksminde-Opgave. Det hjalp at eksperimentere og at arbejde udenfor de rammer, jeg ellers først havde sat mig selv. Selvom jeg ikke gjorde meget brug af min vejleder, var de få vejlednings-sessioner, jeg fik, vitale. Jeg tror aldrig, jeg ville blive fuldstændig tilfreds med mit projekt uanset resultatet. Jeg har accepteret, at det er en proces, og at det ikke skal være perfekt. Jeg har det en smule ambivalent med resultatet af mit projekt, men jeg er blevet tilfreds med udtrykket, og hvordan jeg har formidlet mit budskab. Ligesom med kroppe kan de ikke – og skal heller ikke – være perfekte. På den måde lever min opgave op til min vision.