Annika

Mit værk består af flere materialer og teknikker.

Jeg har både malet, kastet og splattet med akryl maling, tegnet med kul og lavet collage

På billedet kan man se omridset af en svævende kvinde med dalende hår fyldt af øjne, hendes krop er fyldt af andre kroppe, orange blade der drysser ned over hende og malingklatter er spredt ud over lærred.

Temaet i mit projekt har som udgangspunkt været det at blive betragtet og vurderet af andres blikke. 

Men også det blik, man har på sig selv – hvordan man vurderer eller undervurderer sig selv.

Jeg valgte at bruge øjne til at vise dette, fordi den samlede masse af alle øjnene viser, hvordan vi hele tiden bliver målt, vejet, vurderet og betragtet af de mennesker vi møder på vores vej og af os selv. 

Det er en tendens som i mine øjne, er blevet mere udbredt efterhånden, som vi får flere og flere platforme at udfolde os på. 

De hængende blade symboliserer tiden, at vi ældes og til sidst dør. De er også et symbol på vores higen efter ydre skønhed ungdom og evigt liv.

Maling klatterne viser for mig den uro, som det kan give at tænke på andres meninger om én selv.

Efterskrift

Jeg var igennem en længere proces før jeg nåede frem til mit endelige værk.

Jeg startede ud med en ide, hen ad vejen fandt jeg ud af, at det ikke var min stil. Derefter fandt jeg frem til, at jeg ville lave noget collage og tage udgangspunkt i øjne.

Jeg startede stille ud og lavede først en baggrund,  derefter skulle jeg arbejde med forgrunden. 

Jeg besluttede mig for bare for at tegne nogle skitser med kul, det er de streger, som man også kan fornemme i billedet. I skitserne fandt jeg den figur, som jeg følte noget for, og den malende jeg op. 

Jeg byggede så stille mere og mere på, det tog lang tid, og det tog meget tålmodighed. Endelig nåede jeg frem til et sted, hvor jeg kunne have stoppet.

Men jeg var på ingen mulig måde tilfreds. Jeg var frustreret. Det var på ingen måde, som jeg ville have haft det, og jeg havde mest af alt bare lyst til at ødelægge det fuldstændig.

Jeg ved, at dét ville være dumt at ødelægge det, og besluttede mig istedet for at gøre noget drastisk, og måske ødelægge det, – hvem ved.

Jeg kastede med maling mod værket. Blande vand med maling og splattede det på. Dyppede blade i maling og kastede også dem. Trådte på det. Grinede. Gav slip på frustrationen.

I sidste ende tror jeg, at min eriksminde opgave har været om mig selv og min personlige udvikling. At give slip.