Min Eriksmindeopgave er en kjole – en prinsessekjole, gallakjole, fekjole. En eventyrlig, farverig kjole. Mit mål var at skabe en kjole, hvor man tænker “wauw”, når man kigger på den.
I toppen af kjolen har jeg syet et korset af et blankt guld materiale. Under korsettet har jeg syet en form for stram “nederdel” af noget mørkeblåt glimmer stretchstof. Ud fra kjolen bagpå, går der lyserødt tyl ud i forskellige lag, i forskellige længder ovenpå hinanden.
Jeg elsker at udtrykke mig gennem mit tøj, og jeg synes tøj er en vigtig udtryksform. Jeg føler det kan sige meget om, hvordan man er som person.
Det var derfor jeg fra starten af mit projekt vidste, at jeg i min Eriksmindeopgave skulle sy, fordi jeg også elsker at lave håndarbejde.
Jeg har altid godt kunnet lide at klæde mig ud og tage crazy tøj på og føle mig som en prinsesse. Siden jeg har helt lille, har jeg også altid været meget fascineret af kongefamilien og deres prinsessekjoler. Det har altid interesseret mig, og jeg ville dengang selv ønske jeg var en prinsesse, for så fik man også muligheden for at have meget smukke kjoler på. Så det var nok det der inspirerede mig til at lave min kjole. At have en mulighed for selv at kunne skabe noget lignende af det, jeg altid har drømt om.
Individuel projektopgave kan være mange ting. Det kan være spændende, frustrerende, givende, både meningsfuldt og meningsløst, sjovt, hårdt, nysgerrigt, inspirerende, interessant. Og det kræver en masse fokus og koncentration.
Det har været en frustrerende, men også god proces, jeg har været igennem.
Min idé har ændret sig mange gange gennem processen, men jeg har stadigvæk hele tiden haft en klar idé i mit hoved om, at det skulle blive en vild prinsesse- gallakjole af en slags, som man blev glad af at kigge på, og som man også tænkte “wauw”, når man kiggede på.
Jeg så Kendall Jenner i en sindssyg tylkjole, og det var der jeg var sikker på, hvad jeg ville lave. Men siden jeg vidste det, har ideen ændret sig nogle gange.
Det, der har været svært, men også fantastisk ved min proces, har været, at jeg ikke har haft en tegning eller nogle helt bestemt måde jeg vidste min kjole skulle se ud på. Det hele har været oppe i mit hoved og ud fra inspiration fra billeder af tylkjoler på pinterest.
Så det har nogle gange været frustrerende, hvis den ikke har set ud, som jeg havde forestillet mig. Midt i processen lignede den pludselig en balletkjole, og det var slet ikke meningen. Men så måtte jeg prøve at gøre, hvad jeg kunne for at få den som jeg ville have den.
Når det gik godt, var det fantastisk at arbejde på den her måde, og så individuelt om noget jeg kun selv havde en idé om, hvordan ville blive. Jeg har også fundet ud af, at man kan, hvad man vil. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, da jeg startede mit projekt, for jeg har aldrig syet specielt meget. Jeg fandt ligesom bare ud af, hvad jeg skulle gøre, som projektet skred frem, og jeg prøvede mig bare frem. Det har været sindssygt fedt, at jeg har fået muligheden for at fordybe mig på den her måde.