Jeg har lavet 3 malerier af 3 forskellige smukke kropstyper.
Jeg har valgt kvindekroppen, som min røde tråd i min opgave. Kroppen har en stor betydning for hvordan man ser sig selv, og hvordan man ser andre. Det er også nemt at forebygge fordomme om kroppe og ting som burde normaliseres f.eks. strækmærker, modermærke, appelsinhud og ar. Det er dsv. også nemt at få fordomme om størrelser af koppe, fordi vi har de her idealer om hvordan en krop SKAL se ud for at den er smuk og rigtig.
1900 – Skulle man have “hvepsetalje” på 47 cm. og helst lidt på siderne.
1910 – Omkring første verdenskrig løsnede de lidt op for korsetterne. De fik stemmeret i 1915 og en fransk designer Paul Poirot designede lidt løsere kjoler og idealet blev derfor lidt løsere og afslappet.
1930 – Kom det tilbage det med at vise ens hofter og bryster frem. Hollywood inspireret. Hollywood stjernen Marlene Dietrich inspirede kvinder verdenen over med sin sensuelle fremtræden og bløde, lyse krøller.
1940 – Efter anden verdenskrig fik de hjemmegående husmødre jobs på arbejdspladser, hvilket betød de fik et mere maskulint look.
1950 – Marilyn Monroe spidse bh’er look fremhævede barmen, mens stilethæle var med til at understrege de feminine bevægelser. Blandt de helt unge piger var idealet den slankere ungpigekrop som Audrey Hepburn.
1960 – En spinkel pige med kort, lyst hår kom til at ændre modebilledet
1980 – Man lærte selvkontrol og viljestyrke til at træne sig sund og slank
1990 – Girl power. man gjorde hvad man vil, stod sammen, så ud som man gjorde.
De 3 malerier er malet med bagtanke om at fremvise en krop og en mængde af tanker og usikkerheder omkring sig, ved hjælp af baggrundens nuancer og penselstrøg. Nogle tager over, andre er fjerne eller måske på vej til at tage kontrol over en.
Jeg prøvede at sætte fokus på mængderne af tanker man kan gå rundt med om en krop, og hvor meget ens hovede kan styre reality.
Jeg ønsker, at når man ser på billederne danner man sin egen fortolkning og mening om billederne. Jeg håber, at der er nogen som kan relatere til budskabet og putte sin egne historier og tanker hen over malerierne. Det kunne være fedt hvis folk vil tage det med sig i fremtiden, og ikke være så dømmende omkring sig selv og andre.
Efterskrift
Min første tanke er langt fra blevet mit resultat jeg står med i dag. Jeg vidste, at jeg vil have et budskab med, om noget vi er usikker på ved os selv, som burde normaliseres, fordi alle har det. Som ens hudfarve, kroppen, en følelse, hårtyper m.m. Jeg vidste at det skulle males eller tegnes, fordi det var noget jeg var vant til at arbejde med. Man kunne også have formet forskellige kroppe ud af ler eller ostevoks, men jeg havde ikke tid nok.
Jeg startede ud med at lave et moodboard på docs, med forskellige ideer til mit opgave om farver, kroppe, og materialer, så jeg fik overblik. Det var svært ikke kun, at skulle holde sig til moodboardet, men det var rart at have, til at kunne støtte sig op ad.
Jeg havde ret store forventninger til min arbejdsindsats og mit resultat, men fandt ud af, at jeg havde lagt et for stor pres på mig selv, som jeg ikke kunne overskue. Hvilket resulteret i, at jeg kom sent igang med selve opgaven. Jeg havde også brug for en til at sætte mig i gang, og fortælle mig hvad jeg skulle starte med, sætte en plan for mig.
I fremtiden tror jeg, at jeg vil sætte mig ned og lave en to do liste i punktform for dagene, så jeg ved præcis hvad jeg skal gå i gang med og hvordan.
Jeg har tilføjet og trukket meget fra min plan. Til sidst stod jeg og svajede mellem at sætte fokus på hudfarve eller kroppen. Jeg valgte kroppen, fordi det er noget jeg endnu ikke har acceptere ved mig selv endnu, og kunne derfor relatere til det. Eriksminde har også lært mig, at ingen kroppe er ens formede, men stadig yderst smukke. Jeg har lært at en lille numse er ligeså smuk som en stor numse, og en lille skarp talje fungere ligeså godt som en uden en skarp talje.
Min plan til at starte med var, at jeg skulle male en hel krop med forskellige farver. Min tanke var også, at jeg skulle finde forskellige kropsidealer, ord og citater, som folk havde skrevet på nettet og sætte rundtomkring på mit billede, for at fortælle et budskab. I keramik håbede jeg også på, at kunne nå at forme forskellige kropstyper ud af ler eller ostevoks.
Jeg endte med at bruge neutrale farver som baggrunde, og kroppene tegnet i streger med sort. Citaterne klipper jeg ud som fodspor, som jeg lægger på gulvet nedenfor min opgave til udstillingen, som man så kan læse. Jeg valgte ikke at sætte dem på malerierne, fordi det blev lidt sjusket og barnlig i mine øjne.
