Jeg har altid elsket at tegne, og når jeg husker tilbage, så har jeg tegnet lige siden, jeg har kunne holde på en blyant. Det at tegne har altid været et slags frirum for mig, det er der, hvor jeg kan glemme alt om alting, og svæve ud i mine egne endeløse tanker. Jeg tegner og maler, når jeg er sur, ked af det, træt af livet og glad for livet, for når jeg tegner og maler glemmer, jeg alt om tid og sted, og de bekymringer som presser sig på. Man kan vel godt sige det at tegne og male er en slags terapi for mig.
Ansigter fascinere mig og har altid fascineret mig utrolig meget, de mange følelser som bliver udtrykt i hvert individs ansigt, synes jeg bare er enormt spændende. Og den den lidt mystisk tanken om, at hvert enkelt menneske på denne jord går rundt med hver deres historier og livserfaringer, synes jeg er vildt. Selve strukturen og den måde et ansigt er bygget op på er jeg meget betaget af, jeg fanger faktisk tit mig selv i at sidde og nærstudere andre menneskers ansigter og lægger mærke til små ting som modermærker, ar eller om det ene øje hænger lidt længere nede på ansigtet end det andet.
Derfor har jeg til min Eriksminde-opgave valgt at tegne billeder af nogle ansigter, som hver i sær udstråler forskellige slags følelser – lige fra det at være helt vildt glad til at skrige af raseri. Dem har jeg tegnet med kul, blyanter og touch på A3 papir. Jeg har også lavet et maleri af mig selv i fuld figur, jeg ved stadig ikke helt, hvorfor jeg lavede det, men det føltes bare rigtigt på en måde, til det maleri jeg har har brugt en blanding af olie og akrylmaling.
Jeg har malet den på en stor brugt og slidt træplade, som jeg fandt ude i min lade derhjemme. jeg har altid foretrukket at male på træ da der bare er noget dejligt uforpligtende i det at male på træ, jeg elsker når det ser lidt råt og slidt ud. Træet giver mig en følelse af, at jeg kan lave lidt vildere penselstrøg og lidt større armbevægelser, end hvis det var på et helt hvidt spejlblankt lærred.
Efterskrift
Lige siden jeg startede på Eriksminde, har jeg haft en tydelig ide at tegne og male skulle være min Eriksminde-opgave, jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle tegne og male.
Jeg gik i lang tid og spekulerede og drøftede med mine forældre, hvad jeg mon skulle finde på.
Da jeg kørte op til efterskolen en søndag, efter at have været hjemme på forlænget weekend, slog det mig, jeg ville male ting, som var gået i forældelse og forrådnelse, for det synes jeg bare var mega fascinerende. Jeg havde store tanker omkring det og store forventninger til mig selv, og i mit hoved havde jeg et klart billede af, hvordan det skulle se ud.
Da jeg så begyndte at male min ide, havde jeg bare slet ingen gnist omkring det, jeg gad faktisk ikke at lave det, jeg havde tænkt for store tanker omkring det.
Så tog vi på juleferie, hvor det endte med at vi var sendt hjem i tre måneder. Jeg gik og spekulerede meget over, hvad jeg skulle lave som min opgave, jeg kunne slet ikke overskue Eriksminde-opgaven, og det begyndte at føles som en træls ting at lave frem for en sjov og spændende ting.
Det gik lige pludselig op for mig, at det med at tegne og male ansigter jo var det, som jeg bedst kunne lide at lave, så hvorfor så ikke lave det som min opgave?. Jeg lyttede til mit hjerte, og skrottede fuldstændig min første ide, og begyndte i stedet at lave noget, som jeg faktisk havde lyst til og blev glad af, og hvor jeg ikke havde sat nogle former for forventninger til mig selv om, hvordan det skulle ende med at se ud.
Den tanke lettede følelsen af vægt på mine skuldre. Min Eriksminde-opgave behøver virkelig ikke at have en eller anden dyb mening, og der behøver ikke ligge en vild tanke bag. Tanken om alt dette var nemlig det, der kom til at ligge som en kæmpe forventning til til selv – jeg kom simpelthen til at forvente alt for meget af mig selv, og den forventning drænede mig virkelig for lyst og energi til overhovedet at lave det. Det har lært mig at stole lidt mere på, hvad jeg jeg er god til og omfavne det, jeg er i stand til.
Jeg kan nu stå og kigge på min opgave og sige til mig selv, at jeg faktisk er stolt over det, som jeg har lavet.
